Gamereactor

Gamereactor
Film
Halo Legends

Halo Legends

"Halo Legends" nu udkommet, og byder på en samling kortfilm baseret på de utrolig populære Halo-spil.

Hvad det er, der tiltrækker japanske anime-instruktører til at lave kortfilm baserede på populære vestlige franchises, skal jeg ikke kunne sige, men efter "Animatrix" er det nu tid til Halo Legends. Ideen med disse kortfilm er at undersøge kringelkrogene af den utrolig vidtrækkende Halo-mytologi.

I løbet af de otte kortfilm vil man igennem syv historier få vist andre vinkler på eksisterende Halo-kanon samt møde en række nye fortællinger.

Fra film til film varierer stilen fra typisk anime, til rispapir-malinger (i stil med Okami), til computeranimation. De forskellige visuelle stile understøtter historien som fortælles, og på Bluray er farverne så skarpe, at man nærmest skærer sig hvis man kommer for tæt på skærmen. Det er en stor visuel fornøjelse.

Genremæssigt adskiller kortfilmene sig også. De strækker sig fra komedier til ren action. Gennemgående bærer alle historierne præg af det typiske anime-melodrama, der i visse historier bliver smurt så tykt på, at det er svært at tage alvorligt.

Et problem der bliver tydeligt i løbet af den lille kortfilmskavalkade, er at historierne egentlig har meget lidt med Halo-universet at gøre. Det er trivielle, forudsigelige historier som har bare modtaget et lag "Halo-maling". Den unikke verden, med sine superkrigere, rumvæsen-pagter og aliens der nærer sig på intelligens, udnyttes slet ikke. At lydsiden samtidig skuffer, gør ikke meget for at redde en oplevelse, der ganske vist byder på en enkelt storslået historie.

"Halo Legends" vil uden tvivl være et harem for Halo-storfans, der vil nyde de mange nuancer, som karaktererne og den bagvedliggende historie får tilført universet. Den kan til gengæld ikke anbefales til andre end fans, og denne anmelder mistede hurtigt interessen for den noget blandede oplevelse.

Ekstramateriale:
Ekstramaterialet er ligeledes en blandet pose. Udover et par trailers og det efterhånden obligatoriske kommentarspor er der tre dokumentarfilm inkluderet.

"Halo: Gaming Evolved" tager et kig på Halo-fænomenet fra det første spil til den enorme franchise den er i dag. Den er i det store hele en meget uinteressant affære hvor vi hører udviklerne og journalister der lovpriser spillene og ikke andet.

Den næste dokumentar, "Halo: The Story So Far" opsamler den samlede Halo-historie og er perfekt at se hvis man aldrig har spillet Halo eller skal genopfriske noget op til udgivelsen af "{Halo: Reach}".

Den sidste og bedste del af ekstramaterialet er de 10-minutter lange dokumentarer til hver kortfilm. Her får man et indblik i den kreative proces og de bagvedliggende tanker. Er man interesseret i hvilket arbejde, der ligger bag Halo-filmene, vil denne absolut tage kegler. Desværre igen næppe nok, til at retfærdiggøre et indkøb for andet end de mest ivrige Halo-fans.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10