Bitch Slap

"Bitch Slap" er en sådan genfortolkning.
Filmen omhandler de tre femme fatales Trixie, Camero og Hel der er taget ud i ørkenen for at finde en gemt skat der tilhører den berygtede gangsterboss Pinky. Under deres søgen bliver de afbrudt at bizarre karakterer og talrige flashbacks, der forklarer baggrunden for hele deres foretagende.

Handlingen i "Bitch Slap" er meget enkel og dybt uinteressant. Den føles mest af alt som en undskyldning, for at se superseksuelle kvinder vride sig i afslørende og tætsiddende tøj. Uden at lyde alt for pervers skal det siges, at filmen er flot fotograferet: i løbet af filmens halvanden time vil man have set de tre kvinder fra så mange vinkler at intet... absolut intet er overladt til fantasien.

Hvis vi nu skal se filmen fra et mere kritisk punkt, er det en meget sløv affære. Skuespillet varierer fra det pinlige til det fuldstændig uudholdelige. Nogle vil måske sige at det er sådan, at det skal være i sådanne film, men den afgørende forskel mellem denne film og f.eks. "Grindhouse", er at der var en underliggende selvbevidsthed om, hvor dårligt det var.

Filmens struktur med konstante flashbacks er nærmest dødfødt fra begyndelsen, siden historien er så dårlig, at den ikke kan bære den ellers fine ide. Oven i dette kommer nogle af de værste special-effects, jeg nogensinde har set i en film. Nogle vil sikkert mene, at Bitch Slap er gennemført dårlig på den fede måde.

På trods af at denne anmelder ikke er af den mening, så har filmen en smule underholdningsværdi, hvis så bare for at gøre grin med det hele... og glo på kvinderne.