Nyheder
Dante's Inferno
Dante's Inferno-demo
Det er varmt i helvede, men koldt udenfor
Mens Kratos gør sig klar til år 2010, hvor Sony både lancerer optimerede udgaver af {God of War} 1 & 2 til PlayStation 3, samt et helt nyt eventyr i form af {God of War} 3, så dykker EA ned i helvede med {Dante's Inferno}. Spilgiganten har nu meddelt, at du allerede i december, kan få lov til at smage på helvede og dets prøvelser, da der her lanceres en demo af {Dante's Inferno}.
Demoen hedder Gates of Hell og introducerer dig til spillets helt, Dante. Der skulle være masser af tung action, sære væsner og endda to flotte CGI-sekvenser at kigge nærmere på. {Dante's Inferno} lanceres i sin helhed i februar næste år.