Judge Dredd: Dredd versus Death

"I am the law!". Sådan er der mange af os, der husker Judge Dredd, som blev portrætteret af Sylvester Stallone, der i 1995 sammen med Armand Assante og Rob Schneider medvirkede i fiasko-filmatiseringen af 2000AD-helten. Gamereactor besøgte Rebellion Studios i februar, hvor de var i fuld gang med udviklingen af denne omtalte spiltitel. Siden da har vi set meget frem til selv at uddele straffe til Megacitys udskud. Judge Dredd-tegneserierne (vi kaster filmen ned i et sort hul for en stund) har altid handlet om voldsomme dødsfald, lækre kvinder og sort humor i form af one-liners, hvilket må betragtes som tiltalende for enhver ung mand med respekt for sig selv.

Handlingen udspiller sig i en fjern fremtid, hvor mennesker er tvunget til at bo i kæmpemæssige metropoler, Megacities, som kræver en ganske speciel slags betjente, kaldet dommere, for at kunne holde fremtidens kriminelle i skak. I modsætning til vores velfærdsstat med byret, landsret osv. fungerer disse dommere både som dømmende og udøvende magt, hvilket er ret praktisk, når man effektivt skal af med byens kryb.

Plottet omhandler de mystiske bortførelser af de såkaldte Psi Judges, som Judge Dredd undersøger i et forsøg på at sætte en stopper for dem. Gennem 11 kapitler, med en hel del undermissioner, kaster spilleren sig ud i et futuristisk eventyr med dertilhørende plottwists og overraskelser. Som undertitlen afslører, har Dredds nemesis, den knoglede Judge Death, en finger med i spillet, og han skal nok levere masser af kanonføde i form af vampyrer og zombier. Man kan ikke blot skyde meningsløst omkring sig hele tiden, eftersom Dredd immervæk er en lovens mand, og derfor skal holde sig inden for lovens rammer. Går man i gang med den ene massakre efter den anden, bliver man aflivet af Special Judicial Squad, så det kan godt betale sig at anholde folk i stedet for at skyde dem - eller i det mindste prøve at anholde dem. Modsætter de sig, er det bare om at plaffe løs.

Vi er længe blevet mættet med sprøde screenshots fra spillet, hvor Dredd står i dystre omgivelser eller skyder løs på en masse fjender. Disse screens fik mundvandet til at løbe, men desværre ser den ægte vare langt fra ligeså lækker ud. Spillets Judas er at finde i dens AI, der åbenbart er blevet programmeret til at give ens fjender en IQ på 40 og en retningssans som en guldfisk. Den fungerer slet og ret ad Pommern til. Det hele lugter langt væk af scripts med skyklapper på, og det kan mærkes. Man gennemskuer hurtigt mønstre i fjendernes færden, hvilket gør dem langt mindre udfordrende at gøre kål på. Løftet om hobevis af indbyggere i byens mange gader brister ligeledes, da vi højst ser fire til fem på samme sted, og det er figurer, som endda går igen og igen. Den manglende variation skærer allerede i øjnene i første bane. Nu hvor vi er ved banerne, så er missionerne i disse alt for lineære og simple, man føler nærmest, at Dredd er en stikirenddreng, da opgaverne ofte er regulære dosmersedler som "gør dit og derefter dat". Battle-mode giver et afbræk fra historien, og lader dig spille mod dine venner i splitscreen, hvor den står på en omgang klassisk deathmatch. Har du ingen venner, er der mulighed for at spille mod bots - disse lider dog under den førnævnte mangelfulde AI.

Spillets storcharmør er helt klart Lawgiver-pistolen, som med sine mange ammunitionstyper og talende computer går lige i hjertet på alle fans af tegneserien. At skifte mellem de forskellige kugler er en fryd, og alt lige fra varmesøgende til ricochet-kugler er naturligvis at finde i dette mægtige våben. Lawgiveren er, sammen med Judge Dredds appeal og den verden, vi kender fra tegneserien, det, der holder spillet oppe.

Det hænder af og til, at vi her på Gamereactor møder udviklere, som lover guld og grønne skove (eller bare en hæderlig AI), men ikke formår at levere varen ved målstregen. Til trods for at Rebellion har gjort det godt på visse punkter, har de ikke formået at skabe et troværdigt univers til Judge Dredd og resten af Megacitys indbyggere. Spillet bliver båret oppe af tegneserielicensen, og det ville slet ikke kunne holde vand uden den. Derfor må vi her på redaktionen dømme udviklerholdet til at gøre det bedre næste gang - "You’re in contempt, creep!"