Rhythm Heaven

Det mest skæve, udflippede og vanvittige spil, der samtidig gør dig varm om hjertet? Den er svær. Måske Wario Ware Inc: Mega Microgame$. Osu! Tatakae Quendan er også en god kandidat, {Katamari Damacy} ligger godt i svinget. Men spørgsmålet er, om jeg så ikke, et eller andet sted, helst vil sætte Rhythm Tengoku på førstepladsen. Der er gået flere år siden jeg spillede Game Boy Advance-spillet, men de der snigende mus og den store kat er stadig en af mine bedste spilminder. Ligesom baseballspilleren der, mens han slog til bolde i latinotakt i en rum, der svævede i rummet, pludselig havde en stor kaninmaske på hovedet. Den er svær at slå, på flere forskellige måder.

Men det var til Game Boy Advance dengang, og nu er det i stedet Nintendo DS, der skal pumpe de vanvittige indslag ud. Din stylus bruges til at holde takten, og den håndholdte konsol, bruges som en bog, når der spilles. Rhythm Paradise er en Wario Ware-lignende, fragmentarisk oplevelse, der består af kortere musikstykker med dertilhørende minispil. Efter fire gennemførte spil af meget forskellig art, kommer der et remix-niveau, hvor fire af spillets bevægelser skal bruges på en og samme gang. Når du har klaret en kolonne, avancerer du til næste og engang imellem dukker der nye udfordringer op, hvor du belønnes med ekstra spil, hvis du ellers har klaret de andre uden at fejle.

Hvordan ser banerne ud? Tja, der findes alt fra korsang med stregtegninger, robotter der skal fyldes med benzin og til aber, der trænes af en cheerleader. En af mine absolutte favoritter er Munchy Monk. I en rasende fart tildeles den her fyr en masser kager, han så med lidt hjælp fra mig, propper ind i munden. Fyren udenfor billedet markerer så slagene i forvejen med sin stemme og reagerer jeg hurtigt nok, så ved jeg hvad og hvornår jeg skal svare. De langsommste slag kommer på andet og fjerde slaget i takterne, og ind i mellem må jeg også banke et par ottendedele afsted. Og ja præcis, jo flere kager Munchy Monk får proppet i hovedet, jo større bliver hans skæg. Dette er helt på linie med resten af Rhythm Paradise' logik.

Ud over den evige prikken på skærmen, skal man også nogle gange lave hurtige fagter eller pludselige bevægelser henover den bevægelsesfølsomme skærm. Det er ikke noget, der er decideret revolutionerende for Rhythm Paradise, men det er absolut en lille detalje, der fungerer præcis som den skal. At holde ens Nintendo DS som en bog, er dog noget, der hurtigt bliver en smule ubehageligt, hvilket ikke harmonerer særligt godt med et spil, hvor netop det at lave præcise bevægelser er ret så vigtigt. Det er dog heldigvis til at overse i et så charmerende spil.

Det der er tiltalende, foruden al galskaben og den skønne musik, er at spillet faktisk er udfordrende. Det tager sådan ca. 3.2 sekunder inden jeg, med stort set alle kropsdele, forsøger at lave præcis det krævede tempo. Vinduerne til at opnå dette er ikke ligefrem givende og på de senere baner, kræves der stor koncentration, for ikke at ende med den deprimerende "Try again"-skærm.

Noget der trækker tempoet ned, er dog at der til hver bane, er en relativ lang indlæringsfase, så skal gennemføres inden man får lov til at spille den rigtige bane. Det er et nødvendigt onde, men man kan samtidig ikke komme uden om at spil som Quendan og selv {Guitar Hero}: On Tour har et højere tempo. Rhythm Paradise modner dog med tiden og når du kommer til remix-banerne har du (forhåbentlig) allerede forstået, hvad der kræves for at klare dem - og her er der heller ingen tutorials.

Visuelt er Rhythm Paradise yderst charmerende hele vejen igennem (og forsiden til spillet sider lige i skabet) og det har en del af den frække æstetik som også WarioWare-spillene har. Farveglade mangafigurer afløses af grønne 3D-baner, som f.eks. på en fabrik, hvor der skal samles møtrikker og metalskiver ind. Lyden er også virkelig god med den håndholdte maskines begrænsninger tager i mente og musikken er ganske enkelt vidunderlig. Lydeffekterne er i øvrigt mange og de er meget varierede. Rhythm Paradise er et spil som der kan drive folkene omkring dig til vanvid, og det er på en eller anden måde noget positivt.

Rhythm Tengoku er stadig en hårlængde bedre, men Rhythm Paradise er stadig vanvittig, rytmisk spillykke i en lille æske, og noget jeg varmt kan anbefale til rigtig mange DS-ejere. Der er meget få spil, der kan motivere mig til at åbne op for alt i et spil, men det her er undtagelsen. Se at få fat i det med det samme, og husk lige at hilse Munchy Monk fra mig - og sørg så for at hans skæg vokser sig stort og frodigt.