Dakar 2

Så er Acclaim på banen igen med racerspillet Dakar 2. Lige siden den dag hvor spillet dumpede ind på redaktionen har redaktionen ikke været den samme.

I takt med at det er 25 år siden at det første Paris Dakar løb blev afholdt er det ikke så mærkeligt at der kom et spil til PS2, der byggede over dette traditionsfyldte løb. Acclaim har sikret sig eneretten til at lave spil over dette løb, og det betyder, at du i Dakar 2 vil opleve et utal af bil-, lastbil- og motorcykel-mærker som vi kender fra fjernsynets dækning af begivenheden. Acclaim har alle kort på hånden for at lave et virkeligt solidt og gennemarbejdet spil - specielt ovenpå det uheldige Dakar 1 som de tidligere udsendte. Godt nok har Acclaim opdateret grafikken, styringen og tilmed smidt en multiplayer funktion ned i spillet, men det ændrer ikke ved det faktum at Dakar 2 er blandt de dårligste spil der har rundet redaktionen det sidste halve til hele år.

Noget af det første man forventer sig af spiller er, at der vil være mærkbar forskel på om man vælger at gennemføre løbet i en meget tung lastbil eller på en lille motorcykel. Godt nok er der en forskel i hvor hurtigt de to typer kører, men når det kommer til at stå fast på vejen, så er der ingen mærkbar forskel overhovedet. Derudover er det nærmere reglen end undtagelsen at grafikken er håbløs forældet og fejlbehæftet. Ofte ses hjulene på de forskellige køretøjer at gå igennem underlaget og dermed falder spiloplevelsen meget hurtigt. På de senere baner i spillet kommer man til at køre igennem store områder med sand og endnu mere sand, og her vil man også opleve at spillet ikke lever op til hvad man kan forvente. For om du kører ind i en sandbanke i en lastbil i fuldfart eller en motorcykel er der ikke den store forskel på hvor meget sandet flyver ud til alle sider.

Spillets multiplayer funktion er heller ikke noget Acclaim bør være stolte over. Man sidder ofte med følelsen af at Acclaim har tænkt at selvfølgelig skal spillet have en multiplayer funktion, men der skal ikke bruges tid på den. For alt for ofte falder frameraten til et så lavt niveau at det bliver umuligt at spille. Derudover sidder man ofte tilbage med følelsen af, at der ikke er taget højde for sammenstød mellem de forskellige transportmidler. Nogle gange får man fornemmelsen af at det er legetøjsbiler man kører rundt i, da et simpelt puf til en modstander kan sende ham op af selv den stejleste bakke uden de mindste problemer. Eller endnu værre er det når man med 100km/t i en lastbil kører ind i en motorcykel, så sker der intet med motorcyklen, mens lastbilen får ødelagt sin motor ved sammenstødet. Denne mangel på realisme fjerner således det sidste spinkle håb for at der bare kunne findes den mindste form for morskab ved Dakar 2 spillet.

Som om dette ikke var nok så fortsætter elendigheden hvis man forsøgsvis trykker på mute knappen på fjernbetjeningen og lyden derved bliver at høre igen. Musikken formår ikke at levere noget der hæver sig over den elendige stand som resten af spillet er. Derudover er spillets sværhedsgrad heller ikke noget at råbe hurra for, da det selv på sværeste sværhedsgrad efter bare at have kørt banen én gang er muligt at vinde med over 30 sekunder til nummer to. Acclaim formår med andre ord at levere et produkt som til punkt og prikke overgår selv vores vildeste fantasi i forhold til hvor dårligt et spil kan være.