Gamereactor

Gamereactor
Hardware

Den digitale hinkerude

Som tiderne skifter, ser vi desværre at udendørsaktiviteterne forsvinder eller bliver glemt, og computerspillene overtager deres plads i børns dagligdag.

Hvor mange af jer i dag kan eksempelvis huske "Ostespillet" eller "Halli Hallo"? En måde at bevare disse lege på, kan være at tilpasse dem en smule, for på den måde at vække børns interesse. Tag eksempelvis en ting som hinkeruder - du ved dem pigerne tegnede med kridt og hoppede rundt i. Dem ser man efterhånden ikke ret mange af på fortovene. Dengang jeg var barn var de overalt, og når regnen så kom, blev de vasket væk igen.

Designeren Hye-Lim Jeon har bragt hinkeruden ind i det nye årtusinde med sin Dream Beam. I stedet for kridt, er felterne tegnet opmed laserstråler, og man slipper dermed for at svine fortovet til. Den lille projektor kan så indeholde et væld af forskellige "baner", og er let at tage med og stille op hvor som helst. Hvad sådan en projektor så skulle koste, melder historien ikke noget om, men vi tør godt garantere at det bliver en hel del mere end en pakke kridt.