Max Payne

Dengang forholdte det sig sådan at enhver film der alene havde potentiale for at få mere end 100 seere i biografen, naturligvis også skulle have sit eget spil. Resultatet var spil af bundskraberkaliber som Red Heat, Nightbreed, Cliffhanger og mange flere, og havde nogen dengang ytret at det i fremtiden ville forholde sig omvendt, og spillene ville blive til film, var de med garanti blevet afskrevet som vandvittige.

Efter at have set filmatiseringen af {Max Payne} er jeg ikke helt sikker på at beslutningen om at gå fra spil til film, nødvendigvis er bedre end beslutningen om at gå fra film til spil, for resultatet er en af sidste års mest rodede og ufokuserede actionfilm.

Historien og karaktererne er hevet direkte fra spiluniverset, og derfor iscenesættes den tætpakkede Mark Wahlberg som tavs enspænder, allerede få minutter inde i filmen. I en scene som synes klistret på alene for at give filmen et egentligt fundament, fortælles man hvordan dette er afdelingen af politiet som alle har glemt, som ikke leder nogen vegne og hvis ene vogter er den fortabte Hr. Payne.

Hovedpersonens manglende evne til at bearbejde mordet på hans familie, bliver drivkraften på den jagt der udgør resten af familien, og det er som sådan et glimrende udgangspunkt for en film af denne genre.

Mark Wahlberg gør det glimrende som den sammenbidte politimand, men må halvvejs gennem filmen have fortrudt sin medvirken i filmen, fordi manuskriptforfatteren fuldstændigt synes at have tabt tråden. Hvad der starter ud som en tilforladelig historie om revanche, og som forventes at levere heftige actionscener, udvikler sig i stedet til adskillige forskellige minihistorier som forsøges sammenført til sidst uden held.

Det hele er fantastisk smukt rent visuelt og er krydret med masser at lækre ideer, specielt når det kombineres med Wahlbergs hæse stemme, der som i spillet fortæller en del af historien ved at lade seeren høre hans tanker. Problemet er bare at man hurtig mister interessen fordi der simpelthen ikke synes at være nogen rød tråd gennem det hele. Samtidigt er det uheldigt at en film baseret på heftige actionsekvenser kun indeholder et fåtal af actionscener, der oven i købet er hæsblæsende og burde have været repræsenteret i langt højere grad.

Hvis du vil spare lidt penge og bevare det gode indtryk af {Max Payne} universet, gør du bedst i blot at se den sidste trailer der kom til filmen inden den blev udgivet. Det er to til tre minutters visuelt blær, action og et hurtigt oprids af historien, som samtidig udgør en tydelig skabelon for hvordan man burde have grebet den færdige film an.