Silent Scope 3

Silent Scope 3 er Konami’s seneste udspil i denne serie af arkadeprægede skydespil. I en tid hvor snigskytter i alle afskygninger er et kontroversielt emne, antager du trods dette rollen som en yderst farlig af slagsen - heldigvis på den rigtige side af loven. Silent Scope-serien startede i de friture-dampende arkadehaller, hvor maskinen havde en riffel-lignende anordning man så skulle bruge efter bedste evne. Her på Gamereactor har vi skudt papegøjen, og erhvervet os en preview-kode af spillet. De tidligere spil i serien har været af tvivlsom karakter, og vi har set nærmere på om underholdningsværdien er højere i 3. ombæring af Silent Scope.

Det stille sigte - 3. runde

Som sagt antager du rollen som politiets bedste snigskytte, og med din trofaste riffel skal du forsvare de uskyldige og samtidig gøre kål på alskens bøller og banditter. Hvis du nogensinde har taget en lysspistol/gevær i hånden og bare plaffet løs, så vil du kunne nikke genkendende til gameplayet i SS3. Handlingen er ligeså tynd som den kaffe de fleste betjente skyller deres donuts ned med, og i et spil af denne karakter er der i bund og grund heller ikke brug for en episk forhistorie. Gennem en lang række missioner skal du eliminere kriminelle vha. velplacerede skud, og samtidig undgå at give uskyldige civile en kugle for panden. Heldigvis får du et par instruktioner inden hver mission, og under kampens hede får du råd og vejledning fra din overordnede - en ret kontant og streng herre.

Skyd, pløk og plaf

Nej, det er ikke den nyeste type morgenmad fra Kellogg’s, men derimod nogle velvalgte ord for spillet handling. Har man ikke tidligere stiftet bekendtskab med PS2-spil af denne type, vil kontrollen muligvis forekomme en smule besværlig i starten - det kræver under alle omstændigheder en vis tilvænning. Du styrer sigtekornet ved hjælp af den analoge controller, dette sigtekorn er som standard helt zoomet ind og er langsomt at bevæge rundt med. Med et enkelt tryk kan du dog zoome helt ud, hvilket tillader at man kan foretage hurtigere og større bevægelser. For at gennemføre de senere baner, skal man nærmest per refleks kunne veksle imellem disse 2 tilstande - en ting man heldigvis hurtigt lærer. Da fjenderne ofte kommer fra alle sider har man ligeledes muligheden for, at skifte position/retning. En meget begrænset bevægelsesfrihed da man kun kan bevæge sig i 90-graders drejninger, men giver alligevel spilleren lidt flere muligheder. Til de fumlerfingrede og de lidt yngre spiller, så har man muligheden for at slå en auto-aim-funktion til, som gør det lidt nemmere at ramme modstanderne. Automisk sigte tager dog en hel del af udfordringen fra spillet, og til tider kan den opføre sig ret mystisk - en ting Konami forhåbentlig får rettet op på i den endelige udgave.

Geværet skal pudses først

Grafisk gør SS3 sig udmærket uden de store udskejelser. Karakter-animationerne fungerer som de skal, og det ses tydeligt hvor man rammer sine modstandere. Miljøerne virke dog en smule ensformige, og til tider ser det ud som om texture-designeren er gået lidt i selvsving. Ydermere er lyden ret flad, men disse punkter er nok ligeledes punkter vi må håbe udviklerne tager hånd om inden den endelige udgaver lander i butikkerne. Som et lille Kinderæg indeholder denne titel ikke alene Silent Scope 3 men også Silent Scope EX, som er en direkte konvertering af den udgave du ville støde på i arkadehallerne. EX-udgaven fungerer på mange måde nøjagtig som den almindelige udgave, men adskiller sig ved at "køre på skinner". Dvs. man som spiller automatisk skifter position, hvilket er i trit med arkademaskine-ånden. EX er en sjov lille adspredelse, men ikke nær så underholdende som selve SS3.

Er Silent Scope 3 egnet til hjemmebrug?

Man skal aldrig bedømme et spil ud fra en preview-version, men dette nye udspil i Silent Scope-serien ser ikke ligefrem ud til at bryde rammerne for titler i denne genre. Spillet gør ikke de store landvindinger, og trods den opdaterede grafik og det faktum at Konami har smidt EX-udgaven med i posen, så ligner spillet stadig sig selv. Spil af denne type har altid gjort sig bedst på dertil indrettede spillemaskiner, men SS3 er det bedste bud på en hjemme-udgave indtil videre. Vi kan kun gisne om hvorvidt spillet kan skyde sig helt til top, når vi får fingrene i den endelige udgave.