Gamereactor

Gamereactor
Hardware

Robotten Rovio

Vi har før vist jer robotter fra firmaet WowWee, og nu er de så klar med endnu en model. Den nyeste robot i porteføljen er Rovio, en tre-hjulet robot med indbygget webcamera.

Rovio er dog mere end bare et sjovt stykke legetøj, han kan nemlig fjernstyres via din mobil, eller over internettet. Han orienterer sig takket være sit indbyggede GPS-system, og via WiFi-forbindelsen kan han sende direkte billeder fra sit webcam ud på nettet. Tag billeder af katten eller optag video når du er på ferie. Det eneste Rovio mangler er en funktion til at kontakte det lokale politi hvis der er indbrud - lidt kedeligt at sidde og se på mens man bliver bestjålet, ude af stand til at gøre noget ved det. Rovio koster omkring 1.500 kr og kan bestilles fra Amazon.com.

I kan se flere billeder og videoer med Rovio HER.