Gamereactor

Gamereactor
Nyheder
Batman: Arkham Asylum

Batman: Arkham Asylum

Nyt Batman-spil under udvikling

Der har længe været rygter omkring et spil bygget over den biografaktuelle Batman-film The Dark Knight, men nu kommer Eidos og Rocksteady Studios disse rygter i forkøbet med en annoncering af Batman Arkham Asylum.

Spillet er noget af en storsatsning, og indeholder stort set alle de største forbrydere og helte gennem de seneste 50-60 år, her i blandt The Joker, Penguin, Harley Quinn, Riddler og Scarecrow.

Modsat de mange {Spider-Man}-spil som der er produceret den seneste tid, så er {Batman: Arkham Asylum} et forsøg på at fortælle en dyb og dyster historie, og Rocksteady Studios, der tidligere har stået bag {Urban Chaos: Riot Response}, siger at bl.a. {The Chronicles of Riddick: Escape from Butcher Bay} er en af firmaets største inspirationskilder.

Batman: Arkham Asylum foregår primært på den ø hvor sindsygehospitalet befinder sig, men det betyder tilsynelade ikke, at spillet blive begrænset eller ensformigt. Nedenfor er de to forsider fra Gameinformer, der forleden afslørede spillet.