Test: HTC Touch Diamond

HTC Touch Diamond bygger videre på HTCs touch serie, men denne gang er det tydeligt at der er tænkt en del mere over designet end tidligere. Som navnet antyder, har det noget med diamanter at gøre, og bagsiden af telefonen præges af et mærkværdigt trekant-mønster. Om det er kønt er en smagssag, men jeg finder det pudsigt at størstedelen jeg har vist telefonen til, syntes det er grimt.

Touch Diamons skærm er trykfølsom, og fronten har kun fem fysiske knapper og et D-pad.
Under skærmen sidder der en stor rund knap, og det er rundt om denne vi finder D-paddet. Den runde knap har desuden flere funktioner, idet den lyser op når du eksempelvis får sms-beskeder, og bruges til at zoome med når du kigger på billeder. En skam det ikke er integreret mere som en slags scrollhjul i browseren eller menuerne.

Telefonen benytter HTCs eget Touch Flo, som er en slags brugergrænseflade, der lægges ind over Windows Mobile styresystemet. Det er tydeligt at HTC har arbejdet på at gøre dette til en langt mere integreret del af telefonen, og man ser ikke ligeså meget af Windows Mobile som tidligere. Jeg vil dog stadig holde fast i at dette er og bliver en Windows mobile telefon, og kan man ikke lide dem, skal man stadig holde sig væk. Det kører stadig baggrunden, med de fordele og ulemper det fører med sig, og jeg havde ærlig talt hellere set man havde arbejdet forfra og skabt et styresystem fra bunden. Touch Flo virker stadig påklistret og kører ikke så let og flydende som man kunne have ønsket. Tag bare iPhone som eksempel - de to telefoner bliver alligevel sammenlignet konstant. Her kører det hele lejende let, programmer åbner og lukker i et fingerstrejf. Det ser du ikke med Touch Diamond. Det virker sløvt og gammeldags ved siden af.

Selvfølgelig har telefonen også et kamera, her på 3.2-megapixel, og det tager som sådan udmærkede billeder. De er ikke vanvittig gode, men heller ikke vanvittig dårlige. Ganske middelmådige.

Touch Diamond har ligeledes, som så mange andre nyere mobiltelefoner, indbygget GPS. Det er i sig selv en rigtig god ting, men falder lidt til jorden, fordi der ikke følger noget software med. I stedet er man henvist til Google Maps, som kan fungere ganske glimrende, såfremt man har et telefonabonnement med fri data eller i hvert fald et par hundrede MB om måneden, men ellers bare giver dig et chok når du ser din første telefonregning. Det er dog kun standardudgaven der leveres helt skrabet, og man kan opdrive versioner med navigationssoftware fra TomTom.

Telefonen har 4GB indbygget hukommelse, hvilket for de fleste sikkert er nok, men hvorfor har man dog ikke inkluderet en SD-port så brugeren selv kan udvide lagerpladsen?

Touch Diamond er en telefon der indbyder til at man bruger de mange funktioner, men den holdes lidt tilbage af batterilevetiden. Ligesom med iPhone 3G, sluger de mange funktioner strøm, og man tvinges derfor til at lade op ofte. Heldigvis bruger telefonen så til gengæld mini-USB-stik, og man kan dermed lade op via sin computer og et ekstra kabel.

I min endelige bedømmelse af HTC Diamond Touch må jeg være fair og sige at jeg har svært ved at forlige mig med Windows Mobile telefoner. Jeg vil gerne kunne lide dem, og glædes over de mange funktioner, men syntes desværre stadig de er for besværlige som almindelige mobiltelefoner. Der var ganske vist en tid hvor de var noget af det ypperste, men der er løbet meget vand i åen siden, og med introduktionen af en telefon som iPhone, har vi fået bevist at en teknisk avanceret telefon sagtens kan være brugervenlig.

HTC Touch Diamond har meget at byde på, og det er tydeligt at man har gjort noget ud af den. Der er dog nogle skønhedsfejl, som i min bog trækker en del ned. Det langsomme brugerinterface, den manglende navigationssoftware og den dårlige batterilevetid.

Denne telefon prøver at bygge bro imellem en fræk og glidende brugergrænseflade som vi kender fra iPhone, og de mange funktioner og muligheder fra Windows Mobile. Det lykkedes dog kun til dels. Fra tid til anden skiller Windows Mobile igennem, og engang imellem er telefonen så langsom at man frygter den velkendte BSOD (blue screen of death). Jeg melder pas!