Resident Evil

Da en forholdsvis ukendt Shinji Mikami i 1996 lancerende Resident Evil, et spil der uden tvivl dragede på George Romero’s Night of the Living Dead, var der få der havde forudset den enorme succes der lå i kølvandet på udgivelsen. Capcom’s vamle og nærmest vanvittigt uhyggelige spil titel lagde grunden til en hel serie, der med tiden blev mindre og mindre eventyrlysten og desværre mere og mere skabelonskåret - men få gamere lod sig røre af dette og salget af PlayStation blomstrede som aldrig før.

Et blankpoleret eventyr
Det må derfor også havde været en kold klud i hovedet på Sony, da Capcom i januar år 2002 annoncerede at serien fremover kun ville være tilgængelig på GameCube. Men sådan blev det og nu er det første spil i samarbejdet mellem Capcom og Nintendo endelig på gaden i form af det oprindelige Resident Evil i en remake udgave. Spilguruen Mikami-san har simpelthen pillet eventyret fra hinanden, lagt nye gåder ind, skabt nye og endnu mere skræmmende monstre samt helt nye lokaliteter.

Selve historien forbliver dog den samme. En lille gruppe S.T.A.R.S. er på flugt gennem en skov efter et mislykket redningsforsøg, og ender op i et gammelt hus, hvor de døde vandrer og mysterierne hober sig op. Spilleren kan endnu engang vælge mellem Jill Valentine og Chris Redfield - og alt efter valget bliver spillet enten sværere eller lettere. Der er ligeledes et par steder gennem spillet, hvor valg taget af spilleren enten vil få historien til at udvikle sig i den ene eller anden retning.

Virkelig flot udført
Den visuelle stil i Resident Evil er nok den største forandring i forhold til originalen fra 1996. Væk er de grynede pre-renderede baggrunde, der dengang syntes så fantastiske. Capcom har i stedet tilladt sig at ændre og genskabe det enorme hus som det passede dem, noget der giver både Resident Evil veteraner og jomfruer muligheden for at opleve et helt nyt eventyr. Ikke engang monstrene er placeret de samme steder, så hvis man tror at der blot er tale om et grafisk pænere eventyr, så tager man fejl - der er masser af nye overraskelser i posen.

Spillet er først og fremmest blevet sværere. Uanset om man spiller Jill eller Chris, går der ikke længe før pistolen er tømt og man halter gennem de kolde og dårligt oplyste korridorer. Noget skyldes Capcoms beslutning om at lade zombier, udøde hunde og andet kravl tage imod væsentlig flere kugler - de lægger sig ganske enkelt ikke ned for et godt ord. Men det skyldes desværre også den utilstrækkelige styring. Fans af PlayStation versionen har uden tvivl lært at leve med den til tider ulogiske styring. Men med genudgivelsen af Resident Evil står det pinligt klart at den er ved at være forældet.

Nej, den anden vej!
Denne anmelder kunne ganske simpelt ikke vænne sig til at styre karakteren rundt i pseudo 3D rum med en analog styring og valgte flere gange at satse på den digitale - noget der er naturligt set i forhold til min besættelse med originalen. Men her kommer Nintendos joypad ganske enkelt til kort. Det digitale pad er for lille, og det analoge for upræcist og forvirrende. Jeg endte flere gange med at bruge vigtige skud på at skyde ud i luften, og fandt flere gange mig selv siddende fast i møbler og andet, mens en sulten zombie kærligt bed mig i nakken. Flere timer senere var følelsen af at have kontrol heldigvis bedre, men den blev aldrig rigtig god. Det hele kan reddes med at skifte til styring C inde under options, men man bliver aldrig helt fortrolig med den alligevel.

Kan man se gennem fingre med den efter min mening diffuse styring, så er alt andet næsten i top klasse. Grafisk er spillet en perle om end det ville være rart, hvis Capcom havde kastet sig ud i et 100% 3D version af det klassiske eventyr - vi ved GameCube kan klare det. Historien er tætpakket og spændende, og de nye tilføjelser er med til at hive en ind i spillet endnu engang. Det eneste der ikke trækker det længere op, er at det hele er set før og det faktum at pænere grafik, lyd og et renset gameplay ikke nødvendigvis får redaktionen til at falde bagover. Har man ikke oplevet klassikeren, er den dog en nødvendighed på Nintendos konsol, og absolut alle pengene værd.