ZooCube

ZooCube er et sjovt projekt. Det blev til i en udgave af EDGE, hvor magasinet havde stablet en konkurrence på benene, for at finde nye spil ideer og nye udviklere. Vinderen fik en stand på Milia, og en chance for at vise sit spil frem til hundredvis af ledere i branchen. Vinderen blev Nalin Sharma og hans firma Puzzlekings, der i øvrigt kun består af ham selv - og resultatet blev ZooCube.

Selvom navnet på dette spil måske kunne lyde som en firkantet version af en dyrepark, så er der her tale om et rigtig vellykket puzzle-spil. Zoocube kender nogle af Jer måske fra GameCube, hvor spillet også er at finde. GBA-versionen har stort set det samme at byde på, men spillets natur gør dette spil specielt velegnet til den håndholdte - en fersk firkant til din GBA. De fleste af os har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med Tetris. Den russiske genistreg som tog verden med storm. Efter min mening er puzzle-genren perfekt til den lille håndholdte, som desværre alt for ofte er offer for utallige platformspil o. lign. Heldigvis er der små perler at finde i puzzle-universet, også til GBA’en.

Animalske udfordringer ved kasse 1
Spillet er meget simpelt i bund og grund. Du starter hver runde med en kubus, eller en kasse om man vil. Denne kubus kan du rotere i alle retninger, derfor gælder det om at have styr på alle 3 dimensioner og være hurtig på fingrene. Som i Tetris vil du hele tiden få diverse figurer og former leveret. Disse kommer dog ikke kun fra oven, men fra alle 6 sider. De objekter som kommer flyvende er naturligvis forskellige i form og farve. Til GameCube har alle objekterne noget "dyrisk" over sig, f.eks. er der en sort-broget firkant og en leopard-prikket kugle osv. Derfra stammer navnet Zoocube, og GC-versionen er da også centreret rundt om dyr. Dette er ikke lige tilfældet i GBA-versionen. Det er dog også ret irrelevant for gameplayet.

Når så disse føromtalte objekter så når hen til din Zoocube, så sætter de sig fast på den. Det gælder om at få 2 ens objekter til at sidde sammen, så de derefter forsvinder og gør plads til nye objekter. Dette kan måske lyde meget simpelt, men når objekterne kommer fra alle sider er der ikke plads til at slappe af. Inden længe får du mere travlt ,end en mudder-bryder til en vis Jean Michel Jarre-koncert. Du skal vende og dreje for hele tiden at få placeret objekterne korrekt.

Du er dog ikke hele tiden i stand til at placere tingene helt efter hensigten, og så begynder objekterne at stable sig. I god gammel Tetris-stil begynder det hele at hobe sig op, og så skal man tænke hurtigt for at prøve, at komme problemerne til livs. Hurtighed og logisk sans spiller naturligvis en stor rolle. Jo længere man kommer i spillet, desto vigtigere er det at planlægge forud. Det bliver nemlig ganske svært at følge med længere hen i spillet, men det er jo også charmen og udfordringen ved denne type spil.
Du er desuden udstyret med noget kaldet smartbombs. Med disse kan du købe lidt ekstra tid, da de nemlig sprænger nogle af de objekter, som sidder på zoocube’en, i stykker. Du starter med kun 3 af disse bomber, og de skal derfor bruges både sparsomt og strategisk.

Grafisk er Zoocube ganske udmærket. Alle objekter er i den velkendte "3D" som GBA’en kan vise. Den lille skærm kan gøre det lidt svært i starten, at finde hoved og hale på tingene. Efter ½ times spil er man dog ganske hjemme i det firkantede univers på den håndholdte. Grafikken har naturligvis begrænsede udfoldningsmuligheder, da gameplayet jo begrænser dette. Musikken er ganske vellykket. Selvom man hører de samme numre mange gange, så når de ikke at blive irriterende. En vigtig ting i denne type spil.

Vær der, eller vær en firkant
Zoocube er et puzzle-spil af den gamle skole. Alle som elsker Tetris vil også holde af Zoocube.
Den har alle de elementer man kan forvente af et godt puzzle-spil. Så er du til hjernekrævende udfordringer, som samtidig kræver hurtige reflekser - ja, så er ZooCube bestemt kvadratisk praktisk og g....øøhh jeg mener...noget for dig.