Lost Kingdoms
GameCuben skriger efter et godt RPG, eller bare et RPG til at starte med, og søreme om den lille Nintendo boks ikke får det nu.
GameCuben skriger efter et godt RPG, eller bare et RPG til at starte med, og søreme om den lille Nintendo boks ikke får det nu. Spillet kommer fra japanske From Software, der tidligere har lavet Kings Field serien, og den actionprægede Amored Core, og hedder efter et navneskift - Lost Kingdoms.
I Lost Kingdoms tager du i story mode styringen over den lille fagre prinsesse Katia. Katias far er konge, det er derfor hun er prinsesse, og han er blevet væk. Der er nemlig en mørk tåge som har sænket sig over det lille kongerige, og inde i tågen gemmer sig en masse monstre. Som Katia begår du den fejl at lukke en kiste op, hvori der ligger en rød sten som straks sætter sig fast på din ryg. Det betyder at du nu er blevet hele verdens potentielle frelser, og det er bestemt ikke noget at kimse af. Der er nu ikke andet at gøre end at begive dig ud i verden, kun iført din røde kjole, og en masse spillekort du kan fremmane monstre med.
Selve essensen i Lost Kingdoms er nemlig som taget ud af Magic The Gathering, altså Wizards kendte og vanedannende kortspil. I al sin enkelthed går det ud på at du undervejs i spillet kan købe eller finder forskellige kort, som du skal lave et deck med. De er fire forskellige elementer som modsvarer hinanden, plus et neutralt. Yderligere er der tre forskellige slags fremmaninger, det vil sige måder at hidkalde monstre på.
Ideen er at du til hver mission skal sammensætte dit deck så det bliver rigtigt godt. En ide der på papiret er ganske fin, men som i virkeligheden ikke giver særligt meget mening. Langt hen ad vejen virker det nemlig fuldstændigt lige meget om hvilke elementer der er stærkere end andre, så længe du bare har kort nok på hånden. Ethvert deck kan kun bestå af 30 kort, og når du løber tør, så går det galt. Historien i Lost Kingdoms er ikke synderlig fantastisk, og det hele blegner lidt efter flere timers spil, hvor alt du gør er at trykke på nogle knapper så nogle kort bliver til monstre der enten dør eller slår de andre monstre der ellers ville slå dig.
Som tidligere skrevet, lider Lost Kingdoms under den sygdom vi kunne kalde umanerlig ringe grafik og lydflade. Det er lidt for kantet og lidt for gnidret, og de fesne forsøg på storslået orkestermusik, som vi efterhånden er blevet så trætte af i Final Fantasy serien, lyder som 3. klasses klimten på et Casio orgel. Blandet sammen med en ret irriterende loadetid, kan det undre at det rent faktisk er din GameCube som lægger platform til denne titel. Faktisk ville det ikke være helt forkert at antage, at From Software oprindeligt var i gang med spillet til Nintendo 64, det ser i hvert fald sådan ud.
Lost Kingdoms er langtfra det RPG Nintendo havde brug for lige nu, det er det alt for dårligt til. Grafisk burde fans kunne forvente sig mere, og rent gameplay mæssigt, måtte den gode ide med kortene, gerne være fulgt op af en historie, som man rent faktisk kunne føle sig en del af eller blot være interesseret af. Der vil muligvis være folk derude som vil finde det ganske morsomt i begrænsede perioder, men så heller ikke mere. Hertil er både historie, gameplay og udførsel alt for skrabet. Vi eventyrlystne konsolfarere må vente lidt endnu på at få en oplevelse som virkeligt betyder noget. I mangel af bedre må vi så i mellemtiden leve med Prinsesse Katia og hendes firkantede forsøg på at redde hele kloden fra den farlige sorte tåge.
Gamereactor Danmark