Far Cry 2

Men hvorfor kaldes {Far Cry 2} så for Far Cry 2, tænker du sikkert. Hovedpersonen er ny, spilverdenen er ny, fjenderne er nye, handlingen er ny, våbnene såvel som grafikmotoren er helt nye, ligesom også arkitekturen, spilstrukturen og spillets overordnede æstetik er helt ny. Det eneste bånd der faktisk knytter spillene til hinanden, er det perspektiv hvorfra UbiSoft også i anden omgang vil berette sin historie, og det kunne ligeså godt kaldes for African Megamurderer 2000®, Savanna Slaughter™ eller Dead Heat.

Grunden til navngivningen er naturligvis ganske simpel, og handler selvfølgelig om penge. Faktum er at Cryteks debuttitel allerede er en etableret klassiker, og kan det selv samme publikum lokkes til at give Far Cry 2 et forsøg, er Ubisoft godt på vej til at stå med endnu en succes. Men holder det så? Vi havde muligheden for at prøve spillet i sidste uge, og her er vores indtryk. Fra Cry 2 er opbygget på samme måde som {Crysis}, der i det store hele var skruet sammen på samme måde som Far Cry, bare med en smule mere frihed, så du kan vælge din egen spillestil.

Hurtig og rolig, langsom og kompakt, smidig og dødelig eller støjende og voldsom, valget var altid dit i Crysis, og mulighederne som konstante var op til dig at vælge i mellem, blev hurtigt enormt vanedannende. Ubisoft var dog trætte af den stereotype hovedperson fra Far Cry, Jack Carver, så efter Crytek var smuttet videre for at lave Crysis, blev han droppet.

Crysis satte en ny standard for genren, grafisk såvel som når det kom til friheden i måden at løse opgaverne på, og at Ubisoft nu forsøger at overgå Crysis, er der ingen tvivl om og i Far Cry 2 ligger fokus på valgfriheden, præcis som ventet. Spilleren vælger selv om han vil snige sig ind i hver enkelt landsby og dræbe lejesoldaterne, som er den primære fjende, på forsigtig vis med kniv, eller om han vil finde bazookaen frem og holde aftrækkeknappen i bund.

Under Ubidays 08 fik vi chancen for at prøve et kapitel fra Far Cry 2, hvor vi blandt andet blev bedt om at invadere en afrikansk by. Vi prøvede fire forskellige tilgange, og var imponeret hvor fleksibelt hele systemet virkede, i særdeleshed den kunstige intelligens som Ubisoft havde skruet sammen. I første forsøg prøvede vi at snige os ind om natten (Far Cry 2 har en realistisk dagscycklus) og nedlagde fjender systematisk, så stille som muligt. Dette angreb endte dog i en mindre katastrofe, da vi ikke forblev usete, og fjenden siden hen tilbød rigeligt med modstand.

I andet forsøg glemte vi alt om den forsigtige tilgang, og bragede i stedet ind i lejren ved højlys dag, men udstyret med en kuglespyttende maskinkanon, monteret på en militærjeep. Efter at have kørt et par faldefærdige hytter i smadder, sprang vi ud og begyndte forvildet at skyde på alt hvad der bevægede sig omkring os. Fjenderne i Far Cry 2 er ekstremt snedige, og finder hurtigt ud af hvor du gemmer dig, fra det sekund du rører aftrækkeren.

I løbet af eventyret vil man regelmæssigt støde på andre computerstyrede lejesoldater på freelance basis, hvilke man, i små rollespilsmomenter, enten kan vælge at blive venner med, eller blot ignorere. Vi blev venner med en fyr ved navn Walter, og efter de tidligere beskrevene forsøg på at indtage landsbyen, forsøgte vi igen med den ekstra hjælp. Walter demonstrerede hurtigt sit værd, bemandede en monteret maskinkanon og begyndte hurtigt at lade det gå ud over det dalende antal fjender.

Ifølge Ubisoft vil der i det færdige spil, være flere forskellige bander i, der alle udspringer af en korrupt hær, og alle har hver deres dagsorden. Hvilken faktion man tilslutter sig, vil altid være ens eget valg, og fordele og ulemper vil naturligvis være ligeligt fordelt. Far Cry 2 skulle tilsyneladende ændre sig ganske radikalt alt efter hvilket valg man træffer, men det var der dog ikke spor af i den version vi prøvede, og spørgsmålet er om ikke bare der er snak om den naturlige, overivrige PR snak.

Et uundgåeligt spørgsmål skal naturligvis spørges, og nej, Far Cry 2 er endnu ikke smukkere end Crysis. Misforstå os ikke, det vi så ved Ubidays i sidst uge så superlækkert ud, men ikke i samme grad som Crysis. Ubisoft har udviklet sin egen spilmotor, og fyldt den til randen med masser af grafisk lir, men endnu når det ikke op på Cryteks seneste udgivelse i ren tekniske kompetence.

Det er dog uhørt cool for eksempel at antænde det knastørre, knæhøje græs og se hvordan et helt område hurtigt står i brand, se hvordan flammerne strækker sig mod den farverige himmel, og se varmebølgernes effekt på dit syn. Lige så lækkert er det at se hvordan fantastiske eksplosioner fra granaterne slynger skidt, støv og murbrokker højt op i luften. Far Cry 2 indeholder en gigantisk spilverden, uden nogen former for tekniske ventetider og grafikken er mere end tilfredsstillende.

Jeg mener dog stadig ikke at valget af miljø er særligt spændene. Vi har ganske vist set vores del af sydhavsøer i genren på nuværende tidspunkt, og måske er det godt nok at UbiSoft denne gang springer de solskoldede øer over, men mon ikke det alligevel kunne findes mere spændene? Afrika er i Far Cry 2 brun, brun og brun, kun afbrudt af faldefærdige hytter og det virker ikke som et specielt inspirerende sted at gå på eventyr. Alligevel har vi store forhåbninger til Far Cry 2, og håber på at UbiSoft kan finpudse og udvide de gode ideer, vi allerede er blevet vist.