Hardware
Samsungs pebble
Samsung har annonceret to nye MP3-afspillere, heraf deres nye S2 Pebble, som minder frygtelig meget om noget vi har set før. S2 Pebble er ligesom de øvrige modeller i denne kategori, uden display.
Manglen på et display har man "løst" med en lys-diode som er indbygget i bunden. Denne diode lyser og blinker så i forskellige farver og mønstre, alt efter hvilken modus afspilleren er i.
S2 fås i fem farver - sort, hvid, rød, grøn og lilla - og understøtter de fleste filformater - MP3, WMA og OGG. På den ene side af afspilleren findes kontrolhjulet, som i virkeligheden er en firvejs-knap, den anden er helt blank som en, ja en pebble / sten. Afspilleren med 1GB hukommelse bliver særdeles billig, kun ca. 200 kr. i USA, og tager dermed konkurrencen op med de øvrige på markedet fra begyndelsen.