Alien vs Predator Requiem

Nogle gange kunne man godt overveje om Hollywood trænger til en saltvandsindsprøjtning, jeg taler ikke en lille sprøjtefuld, jeg taler om flere tusind liter af højkoncentreret saltvand. Det er ikke fordi økonomien fejler noget, nej, nej, for så ville en film som Alien vs Predator Requiem aldrig blive til noget. Nej, jeg taler om de hoveder der sidder på deres velplacerede popo'er og prøve at finde på friske filmidéer. Bare idéen om at lave en fortsættelse til en film som Alien vs Predator fik i sin tid mine tanker til at lægge sig grædende sammen i fosterstilling og glemme verden for et kort øjeblik. Når jeg så i dag er i stand til at skrive denne anmeldelse, er det fordi fortsættelsen trods alt er bedre end dens hæslige forgænger. Det gør den dog ikke til en god film.

Når denne film overordnet er bedre end sin forgænger skyldes det én simpel ting; man har valgt at udskifte en decideret handling med en legeplads på størrelse med en mindre landsby. Heri har man placeret en masse mennesker, der grænser sig fra dybt ligegyldige til direkte idiotiske. Tilsæt en masse eksplosioner, nogle udpenslede voldsscener hvor ingen er hellige (hermed mener jeg... ingen overhovedet!) og så har du hvad der nok kan kaldes et paradis for de to kendte monstre fra det ydre rum. Fik jeg sagt at der også befinder sig en klon mellem de to alien-arter i filmen? En såkaldt predalien... ja, ja, Hollywood har virkelig opfundet den dybe tallerken denne gang.

Okay, indrømmet, hvis jeg sagde at jeg ikke var bare en smule underholdt igennem de små 90 minutter filmen varede ville jeg lyve groft. Jeg grinte adskillige gange når folk døde på de mest latterlige måder, ligesom jeg grinte dengang Freddy og Jason bankede sammen mod hinanden. Men det ændrer ikke min holdning til filmen.

For hvor Freddy og Jason ifølge mig er to hjernedøde morderiske underholdningsmaskiner, der fortjener at kæmpe mod hinanden, så kan man ikke byde to aldeles unikke og aldeles skræmmende rumvæsner samme behandling. Det er smagløst, respektløst og aldeles ufortjent at ødelægge kongerne af science fiction-monstre på denne måde, og derfor fortjener filmen heller ikke at komme over et 5-tal. Når den dertil lægger op til en fortsættelse, gud forbyde det, så burde jeg måske have været hårdere i min bedømmelse.

Men når alt kommer til alt, kan filmen være glad for at jeg har et svagt punkt overfor det faktum at dårlige skuespillere bør dø en grusom død. Til slut vil jeg gentage hvad jeg sagde i starten af anmeldelsen; det gør den dog ikke til en god film. Hvis nogen burde dø, skulle det være de halvhjerner der overvejer at presse flere penge ud af denne serie.