Sonic Advance

Enhver med en Megadrive gemt væk på loftet, har sikkert på et eller andet tidspunkt også spillet Sonic The Hedgehog. Serien var Sega’s modtræk til Nintendo’s Mario, og i 16-bit tiden var det lille blå pindsvin faktisk ligeså kendt som sin rival. Nu er Sega imidlertid fri af de snærende konsolbånd, og derfor har firmaet ren magi klar til det, der ikke har de fjerneste mod at se det blå pindsvin på en konkurrents format.

Simpelthen klassisk
Sonic Advance er som sådan ikke nyt. De forskellige områder, ideer og finurligheder forbliver de samme, men den måde banerne er lagt på, er nyt. Du kommer stadig gennem både jungle, det kolde nord og den technoagtige fremtid, men hvis du f.eks. kan de sidste to Sonic spil til hudløshed, så er det nye design forfriskende. Til gengæld så indeholder denne udgave muligheden for både, at spille sonic, Tails, Amy, Knuckles osv. - og det er det som gør Sonic Advance til noget særligt. De fleste vil kunne spille de tolv baner igennem på 3-4 timer (hvis altså du går efter det hele), og da dette syntes uendelig kort tid, så har teamet bag spillet, også givet dig muligheden for at spille dem med de andre farverige karakterer i Sonic’s univers. Alle har de forskellige attributter, og derfor bliver oplevelsen også en lille smule anderledes - dette ses bl.a. hos Knuckles, der som bekendt kan svæve gennem nogle af banerne, og specielt over huller, hvor de andre er nødt til at finde alternative veje.

Der hvor spillet adskiller sig fra de oprindelige Megadrive spil er i muligheden for, at befri en masse små dyr, som så kan bruges Chao haven. Dette aspekt kendes naturligvis fra Dreamcast versionen af både Sonic Adventure 1 og 2, og her er det brugt på en fed måde. Det er nemlig sådan, at man med et udgave af Sonic Advance 2: Battle, kan overføre sine dyr til GameCube versionen og så lade dem stille op i et ræs. Jeg har naturligvis ikke haft chancen for dette, da GameCube ikke er lanceret endnu, men når den kommer, skal dette naturligvis afprøves. Det er også, om end det er en lille ting, meget sjovt at kunne spille sten/saks/papir og et huskespil, som ligger i Chao delen - det er ikke revolutionerende, men det er sjovt.

Grafisk kompetent
Sonic Advance er også grafisk kompetent. Spillet er lynende hurtigt på den lille GBA, og der er på intet tidspunkt nedsættelse i farten, selv når det går virkelig hedt for sig. Det samme gælder detaljerne. Fra de hyggelige og meget stemningsfulde jungle baner til Casino banerne er der tale om grafik der stort set ligner MegaDrive versionen, og nogle gange bedre. Lyden er også klassisk Sonic, og man er ikke i tvivl om at Sega også kan skabe magien på andet en deres egne (nu hedengangne) konsoller. Styringen er ligeledes tiptop, og har man allerede stiftet bekendtskab med Sonic serien, er det ikke svært at nå en god topfart, og nogle gevaldige rutschebane turer. Eneste anke må være, at det hele stadig kan gå så stærkt, at man mister overblikket, og dermed nogle vigtige ringe - og nogle gange også alle sine ringe, der dermed gør, at du næppe slår nogle rekorder.

Det skal du have
Allerede nu har Game Boy Advance en hel del platform spil i form af Klonoa, Super Mario World, Crash Bandicoot XS, og nu Sonic Advance. Af dem er denne titel uden tvivl et af de bedste. Spillet har nok ekstra ting, til at hive dig tilbage til den lille skærm, og jeg spiller det stadig i jagten på den helt rigtige slutning. Så lad det bare være sagt med det samme. Har du på noget tidspunkt været fascineret, af det lille blå pindsvin og hans evne til at løbe med supersonisk fart, så er GBA versionen noget af det bedste nogensinde, og dermed helt nødvendigt i din samling.