Dark Arena

Da Nintendo i sin tid annoncerede Game Boy Advance, var der nok ikke mange, der havde troet at PC spil som Doom, men sine pseudo 3D baner kunne presses ned i en lille maskine. Med det lod sig imidlertid gøre, og i kølvandet på udgivelsen kom der spil som Ecks vs. Server og nu Dark Arena. Desværre er netop sidstnævnte også det mest skuffende af de tre, men en underlig palette af farver og nogle store fejl i programmeringen.

Dræber mutanter
Det hele starter, da du som en unge pige, bliver fanget i et undergrundskompleks sammen med genetisk konstruerede dræber mutanter (og det sker jo hver dag). Forsøget med at skabe den perfekte soldat går galt, og du står pludselig mellem horder af fjender og med meget langt til en udgang. Heldigvis kan du bruge et stort arsenal af alskens isenkram, noget der gør det hele lidt sjovere - men desværre ikke meget sjovere. Som Doom mangler Dark Arena en egentlig historie, det er ikke et problem i ID’s legendariske Pc spil fordi, at det var det første af sin slags og fordi man stadig ikke havde set perler som Half-Life, og så naturligvis fordi det var hamrende sjovt. Det er Dark Arena imidlertid ikke, og kun ganske få baner inde i spillet keder man sig gevaldigt.

Hakkende framerate
Når man som Graphic State vælger at udgive et processor krævende og voldsomt spil som Dark Arena på en håndholdt, så er man nødt til at have tjek på én ting. Nemlig om maskinen kan køre det ordentligt. Dette kan Dark Arena til dels, men som spillet skrider frem og fjenderne mangedobles og våbene bliver større, hakker spillet mere og mere. Det er i orden ikke at være særligt god til spillet, men at få et unaturligt handikap, fordi man ikke aner hvor ens fjender er henne eller om man er på vej fremad, er utilgiveligt. Det er fint nok at der spæder op med imponerende FMV sekvenser, men et mere stabilt spil ville klart have været at foretrække.

Tilbage til hippie tiden
Dog er Dark Arena’s største problem faktisk farverne. Mens Doom’s palette er dæmpet og troværdig, så er den her fjollet, for at sige det pænt. Regnbuer af hippie farver skyller henover dig, når du løber gennem de mange gange, og man føler sjældent, at man er spærret inden i et forskerkompleks, noget der igen gør det hele lidt mindre spændende. Det Dark Arena gør godt, er egentlig at imitere Doom - og det er ikke noget dårligt valg. Men da det udkommer sidst af en masse ventede titler, så har vi set hvad, der kan trækkes ud af maskinen, og derved bliver det hele lidt mindre interessant.

Til den hardcore
Dark Arena er stadig et ganske udmærket spil. Hvis du er helt besat af håndholdte FPS spil, så er der ingen vej uden om. Det klichefyldte plot, de mange forskellige våben og de uendeligt tåbelige monstre går op i en højre enhed, som Doom i sin tid gjorde det på PC - om end der forventes mere i dag. Grafisk er det pænt, har nogle gode detaljer, men drukner lidt på den skuffende framerate i de mest hektiske øjeblikke og man skal som sagt virkelig være hooked på mere af samme skuffe, for at investere i Dark Arena.