Toshiba dropper HD-DVD
Siden Warner Bros meldte sig ud af HD-DVD lejren, er det kun gået ned ad bakke for formatet, som i dag star næsten helt uden støtter.
Toshiba har hele tiden været med og støttet op i form af deres afspillere. Men det bliver de måske ikke ved med. Toshiba udtaler at de vil studere markedets indflydelse og konsumenternes valg af medie. Dermed stiller de sig nu op i køen af firmaer som er parat til at erkende nederlag, såfremt HD-DVD formatet aldrig får det opsving det så frygteligt har brug for netop nu, og der er dermed lukket op for Blu-ray afspillere fra Toshiba i fremtiden.
Toshiba brugte for nyligt ikke mindre end $2.7 millioner på en Super Bowl reklame hvor de reklamerede netop for HD-DVD. De har sat priserne gevaldigt ned på deres afspillere, og kæmpet en brav kamp meget lig David mod Goliath. Her ser kæmpen dog desværre ud til at vinde, og det mest fornuftige er efterhånden bare at trække sig tilbage og slikke sårene.