Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Star Wars: Obi-Wan

Star Wars: Obi-Wan

Pc publikummet mistede Obi-Wan til Xbox, men er ikke det store tab.

Umiddelbart skulle man mene, at Star Wars Episode 1, som efterhånden har lidt tid på bagen, burde kunne fordre nogle ganske glimrende spil. Den mangler i hvert fald ikke noget, når det gælder action og spændende scenarier. Indtil videre er vi da også blevet trakteret med en lang række titler, der desværre har været af noget svingende kvalitet. Nu får vi også muligheden for at udfolde os i Star Wars universet på vores X-Box. Star Wars: Obi-Wan har været under udvikling noget tid, det var først meningen at det skulle udgives til Pc, men det blev i stedet ændret til en Xbox eksklusiv titel. Er det så værd at investere i?

Løst baseret på filmen
Historien er løst baseret på hændelserne i filmen. Du indtager rollen som den unge Jedi Padavan Obi-Wan, og får lov at tage del i de begivenheder, som ligger til grund for filmen. Lykkedes det dig at gøre dette tilfredsstillende, så bliver du hovedperson i nogle af de mere interessante scener fra filmen. Du ser Obi-Wan fra et tredje persons perspektiv, og skal kæmpe dig vej gennem de forskellige baner. Til din hjælpe har du såvel dit trofaste lyssværd som kraften. Kontrollen med din figur foregår faktisk ganske glimrende. Med den venstre analoge controller styrer du figuren, og med den højre controller styrer du lyssværdet. Hermed får du en stor frihedsgrad når du kæmper, og muligheden for at udføre diverse slagkombinationer. Vælger du ikke at lave udfald med lyssværdet, så vil Obi-Wan i stedet forsøge at blokere indkommende slag. Dertil har du sågar muligheden for at parere skud, som skydes mod dig, hvis din timing med sværdet altså er god nok.

Kraften er med dig
For at udvide dit sortiment, så har du også kraften til din rådighed. Denne kan du udløse ved at holde venstre trigger inde. Kraften repræsenteres via en blå energibar, som går mod nul ved brug. Den oplades dog igen løbende. Mens du har "kraften" aktiveret, omgives du af blå energi, alle dine bevægelser bliver nu forstærket; dine sværdslag bliver hårdere, dine hop højere osv. Derudover har du mulighed for at afvæbne fjender samt give dem et kraftslag. Kombineret virker lyssværdet og kraften faktisk ganske glimrende, du får en god fornemmelse af selv at være en effen Jediridder. Desværre er dette bestemt ikke videreført i missionsstrukturen. Star Wars: Obi-Wan er egentlig markedsført som et action/adventure, men det er en grov overdrivelse. Faktisk er det rent action, og det kan man sågar også sætte spørgsmål ved til tider - hvilket gerne skulle stå klart, efter du har læst resten af anmeldelsen.

Sagde du lineært?
Missionerne er svært lineære, selv om banerne er ekstremt store, har du et meget begrænset bevægelsesrum - ikke noget med at gå på opdagelse her. De forskellige baner virker også stort set mennesketomme, det er stort set kun forbrydere, der vandrer rundt - det hele har en meget hul fornemmelse. Derudover er omgivelserne meget spartansk indrettede, og det skorter ikke ligefrem på interaktive effekter. Som du nok kan gætte dig til, så bliver det hele blot et spørgsmål om, at løbe gennem nogle uinteressant scenarier og nedlægge horder af fjender. Når du har dræbt et vist antal fjender, aktiverer du den næste mellemsekvens, og spillet rullet dovent videre.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Styresystemet og lydeffekterne er glimrende.
-
Men det er desværre også det eneste egentlige lyspunkt.