Hardware
Archos opdaterer Archos 405
Archos 405, som I kan læse en ny test af her til morgen, får nu en gevaldig opdatering af hukommelsen. Den størrelse vi har haft til test er på 2GB, men nu kommer Archos med en ny og større version med hele 30GB. Så burde der være rigeligt plads til film og serier - det afspilleren netop egner sig bedst til. Prisen skulle ikke blive påvirket alt for meget, og der er sat en europæisk pris på €199 hvilket svarer til 1.483 kr. Hvorvidt denne udgave helt erstatter 2GB-modellen er endnu uvist, men noget tyder på det, hvis prisen på den nye udgave ellers holder.