Gamereactor

Gamereactor
Hardware
Zen Stone Plus

Test: Zen Stone Plus

Vores anmeldelse af Zen Stone Plus har været lidt længe undervejs, men afspilleren er stadig aktuel derude i butikkerne, og vi syntes derfor ikke i skal snydes for den.

Creative har lavet en ny udgave af deres Zen Stone, nemlig Zen Stone Plus. Der er en række elementer ved Zen Stone Plus der imponerer mig, men det er hovedsageligt i kraft af mp3-afspillerens størrelse. Mit første indtryk var nemlig, hvad er det for noget billigt plastik-crap. Den meget let, hvilket langt fra altid giver indtryk af kvalitet, men samtidig kan man sige jeg ikke har mulighed for at vurdere dens langtidsholdbarhed. Høretelefonerne virker også meget plastik-agtige, og lyden er desværre ikke helt på toppen, men det kan man heldigvis ændre ved at investere i et par andre. Der er en hukommelse på 2GB, hvilket ifølge Creatives reklamer giver 1000 sange, men jeg da godt lige indskyde at de første 1000 sange i mit iTunes bibliotek fylder 4.3 GB. Der er da også en læs-det-med-småt-disclaimer på deres hjemmeside, hvor der står det er baseret på dit og dat. Zen Stone Plus fås i 6 forskellige farver, bl.a. Pink, Sort, Limegreen og som vist Hvid.

I forhold til iPod Shuffle, som må siges at være Stone Plus' direkte konkurrent er der flere gode elementer. Jeg må sige at jeg er glædeligt overrasket over både FM-radioen, som virker fortræffeligt, samt equalizeren, hvor man kan ændre på lyd indstillingerne, på trods af den ellers gode lyd Zen Stone Plus tilbyder. Der er desuden også blevet plads til en stemmeoptager, og andre småfunktioner som f.eks. stopur. Men her stopper det så også. FM-radioen dræner afspilleren for strøm på ingen tid og kan ikke indstille stationerne til 2 decimaler, hvilket gør det mere besværligt at fange det optimale signal. Der er, på trods af skærmen, ingen rigtig mulighed for at vælge dine sange helt som du gerne vil. På dette punkt er der ingen forskel i hvordan Zen Stone plus virker i forhold til iPod shuffle - man skal i gennem alle sange i alfabetisk rækkefølge, for at nå det nummer man vil høre. Desuden kan man endnu mindre regne med den rækkefølge man ender ud med, da Zen Stone Plus arrangerer filerne efter filnavn og ikke tager højde for eventuelle ID-tags.

Mikrofonen kan der desværre ikke siges meget godt om. Den optager for det første i kun wav-format, og kun i 8 kHz. Mono, hvilket er stort set ubrugeligt til alt andet end små huskesedler til en selv.

Alt i alt vil jeg dog mene det er en fornuftig afspiller til en fornuftig pris, det havde bare været rart hvis kvaliteten havde været lidt højere.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Prisbilligt alternativ til iPod Shuffle, Let og lille afspiller, pænt design
-
Udnytter ikke skærmen ordentligt, Samme træge menusystem som på iPod Shuffle, Lidt billig konstruktion