Civilization III

Storhed og fald - nogle genrer dør og andre overlever. Sid Meier har genhejst flaget for en forlist genre og det skal vaje tungt og længe over vandet. Pøbelspillet over alle pøbelspil er tilbage og alverdens gamere skal endnu engang lege megalomanisk dukketeater med verdensherredømmet.

Kronologien
I 1991 skete der et mirakel. Et af computerspillets syv vidundere blev født og verden blev aldrig den samme. Firmaet Micropose udgav "Civilization" og faderen til spillet hed Sid Meier. En heltefigur som blandt andet havde stået bag udgivelser som "Silent Service (1986)" og "Pirates (1987)." Spillet var en milepæl og bastionen blev yderligere fæstnet med udgivelsen af "Civilization II (1996)." Men så gik tiden og langsomt blev disse vidundere glemt, gemt og kvalt af nye og mere pulserende spilgenrer. En spilrace var uddøende. Men i efteråret 2001 skete endnu et mirakel. Rygterne gik, at et nyt slags gamerviagra var gået guld.

Guldkæder og marcipangrise
Den spejlblanke guldklump bliver direkte installeret og snart ses en halvsvedig introfilm som starter gildet og en ny civilisation fødes. Jeg skaber en leder og titulerer ham "Mogens" og derefter døber jeg civilisationen "Muhammeholmere." En aggressiv og uforståelig civilisation som vildfarent ønsker et tredje rige igennem uraffinerede og barbariske metoder. Året er 4000BC og de første murbrokker lægges i hovedstaden "Tumor". Spillet er begyndt.

Viden fra rummet
Civilization III har fået lidt hjælp af rumvæsner. Mange af de fornyelser man så i Alpha Centauri er gået i arv. Dette gælder blandt andet grænseopdelingen og de mere unikke tilhørsforhold til de andre herskere. Dette viser sig hurtigt, da Muhammeholmernes byer gror og grænserne vokser. Kultur er nemlig ikke længere et støvet ord for teaterchefer i nød. Kulturen i dine byer påvirker nemlig dine grænser, og dette er et meget betydningsfuldt parameter for udviklingen af din civilisation. En sandhed som de proletariske muhammeholmere sent måtte sande.

Du lugter af karry
En rigtig svedig kulturimperialistisk faktor er, at du kan smitte af på nærliggende byer. Året er 300BC og Tumor er blevet en stor og betydningsfuld by. I nærheden ligger en lille slavisk rotterede. Russerne har lavet en lille flække - så langt væk fra moderlandet at hammeren er forseglet. De russiske landsbytosser ved godt, at Tumor er området hvor det sker og de valgfarter til stedet. Langsomt fortrylles de i den muhammeholmske tro og pludselig sker noget forunderligt. Den russiske borgmester beslutter, at blive en del af denne nye og indflydelsesrige kultur. Lugten af karry er blevet velkendt og muhammeholmien er blevet et ægte multietnisk samfund. Måske lidt imod filosofien, men lad gå.

Diplomatisk ironitet
Mange spil har hævdet, at man igennem diplomati kunne vinde spillet. Dette har hidtil været et bedre marketingstrick end en realitet. I klassikeren "tidsaldrenes imperier 2" blev der slået meget hårdt og mislykket på denne salgstromme. Men det er helt slut nu. Kejser Mogens har inviteret den russiske Catarina i audiens. Knoldesparkerne fra Rusland skal malkes og de har ingen kvinder til salg. Vi beder i stedet om 5 guldstykker i 10 runder, 2 heste, lidt landkort og en by. Russerne afslår dette tilbud, men går med til at betale lidt guld til den slunkne muhammeholmske statskasse.

Diplomatiet holder 100%. Du kan næsten forhandle om alt - og desto længere du kommer ind i spillet - desto flere spændende forhandlingsforløb vil opstå. En smuk mulighed er, at få dine allierede inddraget i dine egne krige. I tilfældet med muhammeholmien lykkedes det at udløse en mindre verdenskrig igennem benhård manipulation.