Edison Jr. - 1.0

Enmands-projektet Edison Jr., kan være en anelse svært at gennemskue i første omgang. Det er ikke just fordi det flyder med informationer om dette delvist anonyme foretagende. Det lykkedes mig dog at finde frem til, at manden bag dette 11 numre lange udspil hedder Frederik Schumann, hvis broderlige ophav, Joshua, er producer og har haft fingrene i bl.a. Kent, Mew og Kashmir. Frederik Schumann selv har i mange år selv arbejdet som musiker, sanger, komponist og producer, så helt ukendt i musikkens verden, formår han ikke at være. Derudover lægger han vægt på, at musikken skal gå hånd i hånd med det visuelle, og at der i fremtiden ikke vil blive gjort det store ud af eventuelle live optrædener. Musikken skal ligesom stå alene, der er ikke noget ønske om genkendelse eller almen glory bag. Det er også langt fra nødvendigt, da musikken er stærk nok til at klare sig uden. Men min anerkendelse får han i allerhøjeste grad.

På hjemmesiden er det muligt at høre samtlige numre fra debutpladen i fuld længde tilsat videoer. Det fører en ekstra dimension til musikken, og denne billedskabende egenskab, er en genial tilføjelse, hvis du spørger mig. Videoerne er ikke noget fancy, ganske skrabede, men meget sigende, og de supplerer denne højtravende, popfyldte electronica på en fin måde.

Det er åbenlyst, at computeren står i forgrunden på disse 11 herligheder. Men samtidig er der et solidt forbrug af akustisk guitar og andre instrumenter, der skubber de elektroniske aspekter en smule til siden. Det virker meget stærkt, at man ikke blot konstant bliver mødt af finurlige computerskabte lydflader, men faktisk også får den ekstra dybde i form af virkelige instrumenter foræret i små portioner. Frederik Schumanns rolige, dybe vokal henleder straks mine tanker på den danske yndlingstrubadur Nikolaj Nørlund, og dernæst videre til den britiske mand bag Badly Drawn Boy.

Get On It (Step On It) er første møde med denne kølige vokal, og er helt igennem et velskabt nummer. Man kommer vidt omkring, når man blot lader sig føre med musikken og de mange lydmæssige aspekter, det indeholder.
Dernæst skal ...And Your Memories fremhæves. Begyndelsen af det nummer er så eksplosivt, at jeg næsten tør drage sammenligninger med synthkongerne i Depeche Mode. Det fortsætter igennem hele nummeret, men der bliver lagt en simpel akustisk guitar ind over, der bare kører af sted i de samme 3 akkorder. Det skaber en helt speciel dynamik, der kun kan være beundringsværdigt.
Albummet sluttes af med de storladne Always There og Sanctuary, der fint indrammer dette mærkværdige univers, man befinder sig i gennem hele pladen. Der kan drages en række sammenligner med etablerede psykedeliske ikoner på den sidste del af pladen. Især må jeg fremhæve drengene i The Flaming Lips, som åbenlyst er en inspirationskilde til store dele af pladen. Hvilket slet ikke er nogen dårlig ting, da man skal lede længe efter den originalitet, som The Flaming Lips besidder - og Edison Jr. formår at trække de bedste detaljer fra The Flaming Lips, og gøre elementerne til hans egne. Meget imponerende projekt. Jeg håber da på, at en fremtidig koncert kunne blive en realitet en gang.