Test: iPod Classic

Alligevel kan jeg dog ikke benægte der er noget lækkert og tiltrækkende ved deres nye line-up af afspillere, og jeg har i den sidste uges tid haft fornøjelsen af at kigge på den nye iPod Nano og iPod Classic.

Vi snakker sjette generation af den traditionelle iPod og tredje generation iPod Nano

Eftersom de to afspillere minder meget om hinanden, både hvad angår form og software, vil jeg snakke lidt grundlæggende om dem, i stedet for at gå i dybden med den enkelte afspiller. Anmeldelsen her drejer sig dog primært om iPod Classic, da det er den jeg har brugt mest tid sammen med af de to.

Det første man lægger mærke til når man står med de nye iPods i hånden, er at plastikfronten er skiftet ud med aluminium og hjørnerne er blevet rundet kraftigt af. Af Classic og Nano, er Nanoen den der har gennemgået den største forvandling. Den er krympet i højden, men er til gengæld blevet bredere i siderne, og kan nu afspille video ligesom sin storebroder - det endda i samme opløsning - imponerende. Og så er den tynd - meget tynd.

iPod Classic har fået et gevaldigt hak op af hvad angår harddiskpladsen, og du kan i dag få den med op til 160Gb. Batterilevetiden er ligeledes blevet forbedret og leverer ifølge Apple op til 40 timers musik. Jeg nåede aldrig at få kørt den i bund, men det har nok også noget at gøre med at jeg jævnligt havde den sat til min computer. Clickhjulet er som vi kender det, og det fungerer stadig udmærket. Jeg ville dog alligevel have foretrukket muligheden for at bladre i foldere, da man skal køre rundt med hjulet mange gange for at grave dybt i musiksamlingen. På Nano er hjulet krympet en lille smule, og det kan godt være lidt besværligt at styre engang imellem af samme årsag. For eksempel skal man have en meget rolig hånd for at ramme det rigtige album når man bladrer igennem sine covers. Hovedtelefonerne er det samme bras som Apple altid leverer med deres afspillere, og lyden er generelt lidt for flad og kedelig efter min smag. Det kan bedre hovedtelefoner desværre ikke gøre meget ved. På spilfronten har Apple tilføjet lidt ekstra, og der ligger som standard 3 små spil på afspillerne - flere kan købes igennem iTunes.

Farveskærmen står utrolig flot, og det er en fornøjelse at se video på den i bussen eller toget. Dette gælder både Nano og Classic. På nettet har jeg dog læst om folk der har haft problemer med skærmen på iPod Nano - skæve skærme som gav folk hold i nakken af at se på dem. Den Nano jeg har haft til test lader ikke til at have dette problem, men man kan dog alligevel se at skærmen ikke flugter helt jævnt med fronten, og altså sidder en lille smule skævt. Det er dog ikke noget der generer, men virker mere som sjusk fra Apples side.

Det helt store trækplaster i den nye generation af iPods, både Classic og Nano, er uden tvivl inkorporeringen af Coverflow som vi i forvejen kender fra iTunes. Det ser lækkert ud når man først ser det, men der er desværre nogle ting der trækker ned i helhedsbedømmelsen.
Ifølge Apples direktør i Danmark, er Coverflow en genial måde at bladre hele sin musiksamling igennem. Det kræver dog at ens musik er "tagget" 100% korrekt, da det ellers er mere forvirrende end nyttigt, og her kommer min samling så til kort. Det at bladre igennem de mange albumcovers bliver hurtigt en træg og kedelig oplevelse, og faktisk ret så kedelig når man bare vil høre musik. Jeg er vant til at have en fjernbetjening på ledningen, og jeg behøver derfor ikke glo end i afspilleren hele tiden. Det gjorde jeg med iPod Classic, hvilket resulterede i at jeg missede mit stoppested med bussen et par gange - jeg kørte simpelthen for langt. Det jeg mener er naturligvis at der er alt for stor fokus på skærmen, og det mener jeg er en kedelig tendens. Det er farligt nok at køre rundt i byen uden at kunne høre hvad der foregår omkring én. Skal vi nu også til at færdes uden at kunne se?
Ja, jeg kunne have lavet nogle playlists, men jeg vil nu stadig mene det burde være hurtigere og nemmere at finde hvad man leder efter.

Softwaren og måske endda hardwaren har det til tider lidt svært ved at følge med når man bladrer rundt i sine covers, og billederne når simpelthen ikke at følge med hvis man bladrer lidt "for hurtigt". Det ser lækkert ud, men er ikke særlig anvendeligt i praksis. Jeg har desuden læst om andre der har haft problemer med at afspilleren er decideret crashet i coverflow - dette har jeg dog ikke oplevet.

Alt i alt må jeg dog sige at det er nogle hæderlige afspillere Apple er kommet med, og de skal nok gå hen og blive populære ligesom deres forgængere. Jeg er dog stadig ikke blevet omvendt og foretrækker stadig afspillere med drag 'n' drop systemet, frem for Apples diktatoriske iTunes. Det er hamrende irriterende at jeg ikke kan dele og ændre i musikken imellem min arbejdscomputer og min maskine derhjemme. Coverflow fungerer efter hensigten, men er for sløvt og trægt til dagligt brug - en gimmick.