Mr. Driller

Et spils fornemmeste opgave har altid været at underholde og det har det klassiske Tetris været et rigtigt godt eksempel på. Det var et puzzlespil, der var simpel i sin opbygning men havde et vanedannende gameplay, der gjorde det rigtig sjove at spille.

Efterhånden gik udviklingen dog i retning af mere avancerede spil og puzzlegenren begyndte så småt at dø ud. Nu forsøger Namco at puste lidt liv i genren igen med Mr Driller. Opbygningen er den samme som den altid har været: et simpelt og let forståeligt gameplay, omgivet af simpel grafik og lyd. Desværre må vi nok konstatere at tiden er ved at løbe fra spil af denne type.

Kasserne kommer!
Mr Driller starter en stille og rolig dag i en tilfældig storby. Pludselig vælter det op fra undergrunden med farvede kasser. Det kan man ikke have, så man sender bud efter Mr Driller, der bevæbnet med sit trykluftsbor springer i aktion og giver sig til at (høh, høh) bore i problemet.

For at komme til bunds i sagen, må Mr. Driller bore et vist antal meter ned gennem kasserne, for at komme videre til næste bane. Undervejs er der flere ting han skal passe på. For det første kan Mr Driller risikere at løbe tør for ilt. Heldigvis kan han finde nye iltflasker spredt let og elegant udover banerne. Det største problem er da heller ikke ilten, men derimod tyngdekraften og den indflydelse den har på de farvede kasser. De ligger ofte i store klynger og er indrettet sådan, at hvis Mr. Driller borer sig igennem en blå kasse, så vil alle de blå kasser den ligger i forbindelse med også forsvinde.

De kasser, der så ligger ovenpå den blå klynge vil herefter falde ned og muligvis ramme andre kasser af same farve, der så vil smuldre og så videre. Hvis Mr. Driller ikke passer overordentlig på, så vil han blive mast af de faldende kasser. For at gøre det hele endnu svære støder Mr. Drille også på nogle tunge kasser, der ikke sådan uden videre giver efter for hans evner med et trykluftsbor. Hvis man pludselig støder på sådan en kasse og har en mindre lavine af kasser lige i hælene, så oplever man hvordan koldsveden springer frem på panden.

Mr. Driller kan spilles på 3 forskellige måder. Den første er Arcade, hvor det blot gælder om at komme fra bane til bane. De to sidste er Time Attack og Survival, der begge er langt mere tempopræget end Arcade. Her gælder det henholdsvis om at bore sig ned på en given dybde på kortest tid, eller holde sig i live så længe som muligt, uden at blive mast flad af faldende kasser. Disse er meget sjove at spille, men ligesom med resten af spillet, så mister man hurtigt interessen.

"Nice try but no cigar"
Som før nævnt, så kendetegnes puzzlespillene ved deres simple gameplay og Mr. Driller er ingen undtagelse. Spillet er utrolig nemt at komme i gang med, men efter at have spillet det i en lille halv time begynder interessen at dale drastisk. Man bliver træt af ikke at kunne gøre andet end at bore og gameplayet synes ofte at kører i ring. Grafikken er rig på farver og ligger sig tæt op af de gamle klassikere indenfor genren. Musikken er heller ikke så ringe men intet af det er dog nok til at hive Mr. Drillers karakter opad. Namco har ellers gjort et udmærket forsøg med genoplive denne klassiske spilgenre men tiden er simpelthen løbet fra den.