Test: LG Prada

Prada og LG kalder selv deres nye telefon for en blanding mellem avantgarde design og innovativ mobilteknologi, men på begge punkter er jeg uenig. Der har indtil videre været store forventninger til mobilen som er blevet udset til at være den største konkurrent til Apples iPhone, og Jeg må da også sige jeg var imponeret over telefonen da jeg fik den i hånden første gang. Den kommer i en flot indpakning og har sit eget lille læderetui man opbevarer den i når man ikke bruger den. Ligefrem at kalde det avantgarde design er måske lige at stramme den. Den ligner iPhone ret meget, og knapperne der trods touchscreenen skal bruges en del, er de klassiske, c, grøn, rød, skru op og ned og kamera. Den er lavet i en fantastisk flot sort farve med skinnende blanke sider.

Menuerne er baseret på Macromedia Flash og telefonen reagerer generelt hurtigt, dog er jeg skuffet over antallet af valgmuligheder i telefonens indstillinger. Selvfølgelig er det vigtigt for en touchscreen-telefon at der er automatisk tastaturlås, men behøver den at være fastsat til at slå til efter 10 sekunder, lige midt i man sidder og skriver en sms. Menuen har flere forskellige temaer, hvoraf det officielle Prada tema er sort med specielle Prada designede pictogrammer i hvid. Det hele er meget minimalistisk men man lærer det hurtigt at kende. Der er en del små hjælpemidler som foreksempel en kalender og valutaomregner, men heller ikke disse små programmer er noget at råbe hurra for, og virker som om de kun er med fordi de skal være det. Dog er verdensuret sjovt, da det virker som om det er med for at udnytte touchscreenens drag-funktioner som man også bruger i menuen vinduer. Dog er der ikke som på iPhoenen doubbledrag, man kan kun bruge en finger ad gangen.

LG og Pradas andet keyword til telefonen var som nævnt ovenfor innovativ mobilteknologi, og hvis man ser bort fra andre touchscreenmobiltelefoner på markedet i dag, har de også ret. Men den innovative teknologi kan jeg altså ikke finde andre steder end i touchscreenen. Telefonen indeholder mange features i sit slanke cover, men ikke noget der ikke er set før. Der er FM-Radio, kamera, videokamera, mp3-afspiller og diktafon, men alligevel synes jeg godt man kan forlange mere for pengene. Der er desuden en lidt underlig opdeling mellem telefonhukommelse og hukommelseskortet, men da der er plads til MicroSD kort, kan man vælge udelukkende at bruge kortet. En ting jeg synes er ret fedt er dokumentlæseren, hvor man kan se dokumenter i pdf, xml, doc og flere andre, men problemet med en 3 tommers skærm er at man skal sidde med telefonen helt oppe unde øjenbrynene for at læse det alligevel. Radioen virker rigtig godt, og der følger Prada høretelefoner med der fungerer som antenne. Desuden findes der en lille remote på ledningen med indbygget mikrofon til headsettet. Kameraet er på 2 megapixel, med en særlig Schneider-Kreuznach-objektiv, hvilket giver ret gode billeder når man finder ud af at tæmme de mange indstillingsmuligheder.

Selve touchscreenen er stor (3'') og virker for det meste godt. Det vil sige, der er ofte berøringer som den ikke opfatter, men alt i alt virker den ret godt. Der er utroligt gode farver på den store skærm og man kan indstille lys og farve som man behager. At jeg til tider trykker forkert, kan selvfølgelig være på grund af mine fede fingre, men det problem vil nok ikke være aktuelt for målgruppen, da man må gå ud fra at publikummet til denne telefon er kvinder der i forvejen gerne vil identificere sig med Pradas navn. Når telefonen er i sit læderetui, kan man 2 steder se Pradas logo, men man skal have den helt op af etuiet før man helt nederst på bagsiden kan se et lille anonymt LG logo. Derfor vil jeg sige at 'avantgarde design' skinner væsentligt mere igennem end 'innovativt design', og det er også hovedårsagen til at man skulle investere i denne telefon - Der er nemlig mange andre telefoner der kan tilbyde mere på teknologi-fronten.