Touch Darts

Dart. Hvad tænker du så? Prøv at lukke øjnene og tænk på dart. Lad mig gætte, du tænkte noget i stil med dette: Et gulv dækket af savsmuld. Et røgfyldt lokale, hvor loftsventilatoren har opgivet kampen mod tobaksrøgen. En fuld mand kaldet Eddie, der hele tiden råber "Oi!" efter den barmfagre, men meget engelsk-udseende barpige. Og så naturligvis en bunke halvskaldede, fedladne mænd, der kaster dartpilene efter en godt slidt skive.

Jeg skal beklage, hvis dine associationer om dart ikke stemmer overens med mine. Jeg tænker på en virkelig snusket britisk pub. Og det er meget synd, for {Touch Darts} minder ikke ret meget om en snusket britisk pub. Der er nogle uheldige sammenfald, bevares, men ud over det er spillet en hyggelig oplevelse. For en sikkerheds skyld kan vi dog godt få alle de negative snusket-britisk-pub-associationer væk først.

Lyden er ret ringe. Jeg mener ikke bare almindelig dårlig, men irriterende og monoton. Et stykke ensformigt musik, der prøver at lyde saloonagtigt og hyggeligt gentager sig selv, indtil man skruer ned for lyden. Det samme gælder lydeffekterne. Fuldstændigt uden variation bliver de høvlet ud af højtalerne. Første gang er de okay, den 13. gang en eller anden hoster i baggrunden er de bestemt ikke okay.

Grafisk minder spillet desværre også om en snusket pub. Helt bestemt tænker jeg på det snavsede, ølplettede og savsmuldsdækkede gulv. Grafikken er tegneserieagtig, men ikke særlig charmerende, mens 3D-modellerne fremstår meget grumsede. Det ser faktisk ikke særlig kønt ud.

Heldigvis er gameplayet langt bedre. Sædvanligvis handler dart om at score 301 eller 501 points. Dette gøres ved at ramme forskellige zoner på skiven. Zonerne er delt op i felter, hvor nogle af dem belønner dig med dobbelt eller tredobbelt så mange points som normalt. Hvis du er forvirret, skal du ikke være ked af det. Jeg var en fuldkommen dart-jomfru og blev ret forvirret af spillets forklaring, der ikke just kan kaldes grundig. Så snart man har forstået det, bliver det nemmere og en hel del sjovere. Det smukke ved Touch Darts er nemlig, at man har en ret suveræn kontrol over dartpilene takket være den trykfølsomme skærm. Det er ganske vidst ikke som at stå med pilen i hånden, men det fungerer prægtigt. Derfor er det heller ikke svært at blive god til spillet.

Den eneste nykke ved selve gameplayet er den kunstige intelligens. Om den er god eller dårlig er meget svingende. Nogle gange kan den præstere en række ganske gevaldige fuldtræffere, andre gange spilder den sine skud på besynderlig vis. Det giver en noget varierende modstand og en ret besynderlig sværhedsgrad. Foruden selve hovedspillet er der også en række fine minispil, hvor man skal lave en masse fiksfakserier med dartpilene. De er ikke helt så sjove som hovedspillet, men giver ikke desto mindre spillet noget mere underholdningsværdi. Det er måske ikke en perfekt afbildning af dartsporten, vi har her, men det er uden tvivl den bedste til dato på DS.