Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Half-Life: Opposing Force

Halflife: Opposing Force

Opfølgeren til årets spil 1999, Halflife. Opposing Force sætter dig i rollen som en soldat, der sendes ind i Black Mesa området, og skal bekæmpe aliens og løse gåder for at redde sig selv og sine soldaterkammerater.

Historien om Black Mesa fortsætter

Så er det slagtetid! Kom så venner...jeg har noget til jer!Gearbox Software arbejdede en stor del af sidste år med opfølgeren til historien i Halflife, hvor man jo styrede kemi-specialisten Gordon Freeman i hvad der endte i et sandt alien blodbad og mærkelige møder med regeringens soldater. Nu får man så chancen for at være en af disse soldater, i deres mission for både at få Freeman gjort tavs om regeringens eksperimenter, men også chancen for at bekæmpe krybene med op til flere soldater i dit følge.

Hvor Freeman startede indefra i Black Mesa komplekset, starter du som soldaten der styrtede ned i en helikopter beskudt af flyvende aliens, udenfor bygningerne. Du starter med ingenting at kæmpe med, men finder hurtigt OpFor´s svar på brækjernet, nemlig en stor mekaniker nøgle, og senere en lynhurtig Rambo-agtig kniv. Siden kommer flere skydevåben og eksplosiver til - samt en jagtriffel med kikkertsigte.

Nyt i spillet

I Boot Camp træningslejren, skal du bevise dine evner. Blandt andet får du lov at prøve denne jagtriffel, som udleveres i våbendepotet.Spillet indeholder desuden ent træningsscenarie, der med en hård sergent på nakken trææker dig igennem soldaternes BootCamp, og viser lidt af Opfor´s godterier, Gearbox´s meget velkomne tilføjelser: Den nævnte riffel, at man kan bruge reb til at svinge sig i, og de infrarøde briller, der lader dig se i mørke, med et flimrene grønt blik. Desuden kan man få en pistol med laser sigte, samt man bliver udstyret med en batteridrevet skudsikker vest - modsat Gordon Freemans HEV suit, der kunne tåle diverse strålinger. OpFor´s længde, sammenlignet med det oprindelige Halflife er omtrent 1/3, men der stadig er smæk for skillingen.

Du er fjenden
For det første er det rart at være tilbage, med det twist, at man nu er i den omvendte rolle, og derfor skal gøre alle trusler om offentliggørelse af Black Mesas eksperimenter tavse. Først og fremmest møder man dog monstrene fra Halflife - og de rangerer fra temmelig stupide til sygeligt dræbende. Grafikken er omtrent den samme, dog med en flot effekt i de infrarøde briller, samt glæden ved de nye våben og moves. Så velkommen tilbage!

banebrydende?

Din nye ven, den fedladne og vittige vagt, tvinger her døråbneren med sin pistol...ser det ud til.Nej. Man må kalde spillet kronologisk i sin historie, hvis det skal gennemføres, selvom man til hver en tid kan går hvor som helst hen, medmindre området er afskåret f.eks. ved en eksplosion. Man vil møde den samme rutine, som i Halflife i de puzzles man vil komme ud for: 1. Problem, 2. Handling 3. Ofte for lang løsning . Og med monstrene viser det sig desværre stadig, at man kan snyde de fleste af dem på de dummeste måder. Tilmed er de altid de samme steder på banen, så man vil kun opleve variationer ved at ændre sværhedsgraden, og dermed få færre eller flere monstre - hvilket kan være nok i sig selv.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Fedt at være tilbage i Black Mesa miljøet
-
For kort og lettere velkendt spilfremgang