Shadowman 2nd Coming
Mike Leroi er tilbage som Shadowman i Acclaim’s store fortsættelse på PS2
Spillere som havde den fornødne tid og eventyrlyst til at gennemføre det første Shadowman, fik en sælsom historie, et langt og meget filmisk eventyr samt en god portion gys i posen. Spillet udkom på både Nintendo 64, PSone, PC og til sidst Dreamcast og selvom det fik en meget lunken modtagelse af spilpressen, så ventede fans med længsel på næste episode i serien. Fortsættelsen skulle være faldet sidste år i august, men af uforklarlige årsager blev spillet forsinket og først nu er firmaet klar til at vise det hårde arbejde frem.
New Orleans, det mørkeste sted
Historien handler stadig om Mike Leroi, der efter at have fået Mask of Shadows kan forvandle sig til Shadowman og rejse til dødsriget kaldet Deadside. Seneste version er dog fra starten meget anderledes end hvad fans er vant til. Grafisk kan de slet ikke sammenlignes. Shadowman 2nd Coming er fyldt til randen med polygoner og den tidligere meget tynde og nærmest syge hovedperson, ligner nu mest af alt en bodybuilder med enorme biceps og et stort arsenal af våben. Dette ændres dog radikalt første gang du indtager det mørke rige. Her bliver Mike Leroi til skind og ben. Indvolde hænger løst i en slidt og ødelagt brystkasse og han minder mest af alt om en zombie. Acclaim har gjort meget for at højne uhyggen og det groteske - og det er absolut lykkes.
Store ændringer
Der er også masser af nye gamplay ændringer. Hvor man før kunne kalde Shadowman for en blanding mellem Tomb Raider og Soul Reaver, så har serien nu taget en drejning og lagt en masse nyt ned i kassen. Væk er de uendelige turer frem og tilbage over de samme landskaber for at løse gåder. Spillet virker en del mere linært, men har til gengæld fået nogle elementer fra både Metal Gear Solid og andre. Der er bl.a. et tidspunkt hvor Mike Leroi skal bruge sine snigskytte evner, noget der virker utrolig godt. Om resten af spillet byder på samme nytænkning vides ikke, men GameReactor håber på det.
En rullestol og koldt bly
Spillet arbejder til gengæld videre med den verden fans kender fra bl.a. tegneserien. Ligesom Turok er der sket en masse plotdrejninger og finurligheder og disse er tilstede i fortsættelsen. En af de mere interessante ting er Mike Leroi’s ven Thomas Decon, som udover, at sidde i rullestol og blive skubbet rundt af vores helt, også er rimelig god med et oversavet jagtgevær. Jonesy er også tilbage og så naturligvis Netty, den over 400 år gamle Vodoo præst, den har taget bolig i en smuk 20 årig piges krop. Vi har ikke spillet fortsættelsen længe nok, til at kunne sige om man evt. har taget historier fra de mange afsnit af tegneserien, men noget kunne tyde på at holdet bag spillet, har haft adgang til alt.
Et sandt inferno
Udover at kunne kaste magi i Deadside, så kan Mike Leroi også bruge våben der er skabt specielt til denne fordrejede og fascinerende verden. Der er bl.a. inferno - en pistol der sætter ild til fjenderne og Insipher som skyder med massive flammer. Resultatet af at ramme fjenderne er også langt mere givende end tidligere. Nu kan man skyde på f.eks. et ben, så falder det nu af og efterlader fjenden kravlende af sted. Du kan også skyde armen af eller hvad med hele hovedet?. Animationen af både Mike og andre er også rimelig god, der mangler stadig det sidste, men allerede nu er Shadowman 2nd Coming spændende ud og Gamez.dk glæder sig til, at kigge nærmere på den færdige version, som forhåbentlig er lige på trapperne og ikke endnu et halvt år væk.