FIFA 2000
At lave Fifa2000 på Gameboy virker ret umuligt når man tænker på hvor detaljeret spillet er til PC. Men det er synd at bedømme GBC spillet ved at sammenligne med PC-versionen. Læs her hvordan fifa2k på GBC klarer sig!
Straffesparkskonkurrence afslutter cup-kampPræsentationen:
Er spillets helt klart stærkeste side. Intro-animationen af et stadion i fuld 3D, er beundringsværdig i sig selv. Menuerne er flot designede, og minder lidt om Fifa99 i opbygningen. Fifa2k er propfuld af options, og alting er stiligt designet og nemt at finde ud af.
Grafik og lyd
Musikken er standard Gameboy - dog i den bedre ende. Lydeffekterne er begrænset til en summen som tilskuerlyd, og en fløjten, når bolden ryger ud af banen.
Grafikken er OK, for en Gameboy titel - dvs. at spillerne er lige takken mere animerede end en tændstikmand, men uden at imponere vildt. En gang imellem kan det dog være svært at kende de 2 hold fra hinanden, hvis farverne ligger tæt - eksempelvis gul og hvid
Spillet
På en Gameboy er der som bekendt 2 knapper, og hvis jeg skal være helt ærlig, er det nok til et godt spil bold - en knap til aflevere og en til at skyde. Så nemt er det dog ikke i Fifa2k - her kan man ved at trykke kortere og længere tid, styre sparkets hastighed . Man kan også lave kombinationer, ved at trykke knapperne ned sammen. Alt i alt en masse muligheder. Desværre er konsekvensen at der er ret svært at spille Fifa2k. En anden ting der besværliggør spillet, er at det kan være svært at se sine medspillere, for man kan ikke overskue særlig meget af banen på en gang.
Til gengæld er der masser af muligheder i statistik og i taktik afdeligen. Forskellige opstillinger, og udskiftninger kan lade sig gøre.
Endnu et straffe fører til målFor yderligere at skabe varians er der inkluderet en indendørs model - her scores der en masse, men for det meste på tilfældigheder.
Konklusion
Jeg kan godt ærgre mig lidt over at kontrolmulighederne så besværlige - PC-spil som Total Soccer og Sensible Soccer klarer sig fint med 2 knapper - der er ikke behov for mere! Her i Fifa bliver det for svært. Og konsekvensen af at man ikke kan se sine medspillere for godt, er at man ender med at spille kick-and-rush fodbold - dvs. man losser og løber - ikke så meget andet.
Alt i alt er der mange flotte detaljer - og lidt for lidt fodbold, i Fifa2000 - mange vil iøvrigt også mene at det er tilfældet i Fifa2k til PC - men lad nu det ligge.
Jeg vil tro det muligt at lave et endnu bedre fodboldspil til Gameboy - indtil da, så er dette her da et spilbart alternativ.
Gamereactor Danmark