Revenant

Mørk og skummel kælderRevenant er et forsøg på at lave et actionfyldt rollespil, der vil appellere til en bred skare af spillere. Umiddelbart minder Revenant en del om spil som Diablo, men jo mere man spiller, jo mere opdager man, at der er vigtige forskelle. Heriblandt er det meget actionprægede kampsystem, der inkluderer ting som rullefald og combo-moves, ikke lige det man er vant til fra andre rollespil. Satsningen på rå vold og action placerer derfor Revenant i "Hack''n slash" afdelingen, men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Faktisk har det en stor del af æren for spillets appel.

Eksempel på lysfejlDyster fortid
For lang tid siden skabte guderne en verden kaldet Ur. De morede sig meget med denne verden og dens indbyggere, men nattens gud begyndte at kede sig, og han startede en udbrydergruppe af onde guder. Det blev startskuddet til en årtusinde lang krig, der endte med gudernes tilbagetrækken fra Ur. I årene efter krigens slutning dannede de overlevende en række klaner, der blev ledet af hver deres warlord. Senere dukker en gruppe ved navn "Children of the Change" op og kidnapper en mindre warlords datter. Det er hende, man skal redde, men selvfølgelig udvikler historien sig, og "Children of the Change" viser sig ikke at være hvem som helst.

En edderkop er lagt på is Når man dør i Ur, bliver man ført til Anserak (helvede), hvor man bliver pint af dæmoner som straf for sine synder. Efter en passende periode i Anserak kommer man ind i himlen. Men da Guderne ikke længere er hos befolkningen på Ur, er der heller ingen til at bestemme, hvornår man er blevet straffet nok. Altså er der ingen vej ud af Anserak - og dog. Spillet starter med, at man bliver hentet tilbage til Ur af en troldmand efter et par tusinde år i Anserak. Desværre giver et ophold i helvede hukommelsestab, og man erindrer intet om sin tidligere position som mægtig battlemage. Efter en genoplivning bliver man kaldt en Revenant og er ved hjælp af magi tvunget til at tjene den warlord, der nu er ens ejer.

En af spillets kraftigste spellsHvem vil have smæk?
Det er ikke kun af det onde at være Revenant. Ens nye ejer - Lord Tendrick - stiller en dygtig læremester ved navn Jong til rådighed, og de tricks han lærer fra sig er livsnødvendige. Kampsystemet består som sagt af en masse moves, og jo mere erfaring man får i kamp, jo mere vil Jong lære fra sig. Mange af de angreb, der kan udføres, er virkelig flotte, og man lærer hurtigt at kæmpe effektivt. Når der dertil lægges de mange spells, man kan kaste ved hjælp af magiske runer, bliver det klart, hvor effektiv en battlemage kan være. Det er faktisk både en fordel og et problem, for det gør næsten spillet for nemt. Jeg steg meget hurtigt i levels og blev dermed kun endnu stærkere.

Brændt monster lugter ildeFor ikke at glemme de klassiske rollespilselementer helt har ens karakter en masse egenskaber, der bl.a. bevirker, hvor stærk, heldig og intelligent man er. Energi, stamina og mana vises som tre striber øverst på skærmen, hvor de kan ses i kamp. Kommer energien for langt ned, må man spise noget mad eller drikke en magisk drik. Både mad, drikke og guld fås let ved at dræbe monstre, og det er her Revenant bliver ufrivilligt komisk. Et af de første monstre, jeg dræbte, var nemlig en edderkop, og da jeg efterfølgende fandt en håndfuld guldmønter og en nybagt muffin på dens lig, var det svært ikke at trække på smilebåndet.

Så skulle du have set den der slap væk!Lysshow
Revenant udnytter 3D-grafikkort, og det ses især på de store monstre og på lyseffekterne. Hvis den udvidede lysmodel vælges, bliver resultatet virkelig flot, men på testmaskinen giver det en underlig sideeffekt, hvor en stor firkant i øverste venstre hjørne er oplyst af dagslys, selvom man befinder sig i en dyster kælder. Det bliver så irriterende, at jeg nu spiller udelukkende med den almindelige lysmodel. Lyden er ganske ok, bl.a. er det er ganske "underholdende" at høre på en fjende drukne i sit eget blod, efter man har hugget ham i småstumper (mængden af vold kan sættes ned). En del af lydeffekterne er faktisk ikke lydeffekter men dele af musikken. F.eks. forsvinder fuglekvidder fra skoven, hvis musikken slås fra, og spillet bliver til tider meget stille og dystert.

Dialogen er langtfra så vellykket som resten af lydsiden. Den ville have været god, hvis ens karakter ikke insisterede på at skrige og snerre sine replikker hele tiden. Okay, han har hængt på et kors i helvede i et par tusinde år, men det bliver alligevel trættende i længden.

Multiplay
Multiplaydelen består af en række kort, hvorpå man kan spille deathmatch. Der er ikke noget egentlig formål på disse kort, og der spilles bare, indtil man ikke gider mere. Når det bliver for kedeligt, kan nye kort laves med den medfølgende mapeditor, som dog ikke er særlig let at bruge.

Alt i alt må Revenant siges at være et godt bekendtskab. De mange småproblemer og ufrivilligt komiske situationer bliver opvejet af det underholdende kampsystem. Men er man ikke til action og "Hack''n Slash" rollespil, er det måske en idé at bruge sine penge på Planescape Torment eller noget lignende.