Gamereactor

Gamereactor
Fabolous - From Nothing To Something

Fabolous - From Nothing To Something

Brooklyn og MTV's gulddreng udgiver fjerde album. Men kan Fabolous få vejret blandt de mange gæsteoptræderne?

Kanye West' debut College Dropout havde ramte i 2004 radio og tv kanalerne. "All Falls Down, Throgh The Wire og Jesus Walks" blev modtaget med "standing ovations" i anmelderkredse.
Kanye West havde store muligheder for at vinde for årets beat.
Men ind fra sidelinen kom Fabolous fra Brooklyn, New York med nummeret Breathe. Det tunge Just Blaze producerede nummer blev årets "hiphop anthem," og skabte, i denne anmelders øjne, et håb om en mulig overgang fra poprapper til en mere socialbevidst lyriker. Fabolous var ingen Shakespeare eller Common, men manden viste en samvittighed indhyllet i gode rim med Breathe.

Nu skriver vi år 2007. Fabolous er tilbage med sit fjerde album From Nothing To Something.
Overstående afsnit kaldte Fabolous "en mere socialbevidst lyriker". Det skal tages med forbehold. Fabolous har altid været glad for guld og guldgravere med dobbelt D-skål. Hvis han da ikke var optaget af at erklærer sin kærlighed til diverse R&B dåser (jf. Ashanti).
Endnu engang kan en Fabolous plade deles op i tre kategorier: "Jeg er rig", "jeg elsker dig" og "jeg er gangster". Sidstnævnte kategori gæstes af henholdsvis Young Jeezy og Jay-Z. Ingen af de to prominente gæster levere dog varen til fulde.
På "Change Up" slår Fabolous pjalterne sammen med allestedsnærværende Akon. Af uforklarlige årsager vil alle amerikanske rappere arbejde sammen med Akon - hvorfor, forstår jeg ikke. Sangen er et singleforsøg, der nok skal bære frugt, men uden hjerte bag.
Anderledes står det til på "Make Me Better". Sidste års R&B-sixpack-silkestemme-samt-dansetrin Ne-Yo gæster på det Timbaland producerede nummer. Beatet er simpelt, flot og fængende og Ne-Yo's stemme passer godt til.
Men ét rigtig godt nummer kan ikke redde albummet. Kort og godt er der for mange collaborations, og hovednavnet snapper efter vejret blandt de mange gæster.

Fabolous snøvlende stemme flower stadig stenet, arrogant og overlegent - og det er hans styrke. Som det kan høres på "Yep, I'm Back" - ét af de få numre uden featurings. Beatet er bombastisk og tungt, men rapperen lyder bare så ligeglad og tilbagelænet. Han trækker faktisk vejret!
I disse dage tales der meget om hvorvidt New York hiphoppen er død. Fabolous kan være en mulig redningsmand. Han besidder stemme og flow, men først skal al det uoverflødige skæres fra. Væk med Akon'er, slappe Jay-Z'er og brugte kærlighedsformularer. Med de rigtige producere, klart fokus og selvkritiske øjne kan Fabolous skabe en rigtig fed og gennemført plade.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10