Theocracy
Theocracy fra Philos Laboratories er et realtime strategispil (RTS), som foregår i aztekertiden - før spaniernes invasion.
krønikens missionsstruktur. Hver mission har sin egen lille historieTheocracy fra Philos Laboratories er et realtime strategispil (RTS), som foregår i aztekertiden - før spaniernes invasion. Det undrer stadigvæk folk, hvordan denne storslåede og avancerede befolkning med fanatiske hærstyrker kunne bukke under for Cortez og hans lille spanske invasionsstyrke. Men nu har du muligheden for at ændre på historiens gang. Præster og trylleformularer er nogle af nøgleordene.
Slangens fordrivelse
Spillet indeholder en tutorial, som i små videosekvenser forklarer de mest grundlæggende funktioner i spillet og gør dig i stand til hurtigt at komme i gang med spillet. Desuden er der en slags ordbog, som på omfattende vis beskriver spillets aspekter. Et stort plus. Det vil dog være en god ide at kigge manualen igennem, da der findes mange genvejstaster, som det i kampens hede vil være en god ide at kende.
Missionsstrukturen er lidt anderledes end i andre RTS-spil. Theocracy indeholder en krønike med 8 missioner, som fører hen til selve hovedspillet, Prophecy. Hver mission fortæller om en historisk episode, hvor du så skal prøve på at ændre historiens gang. I Prophecy starter du som kejser og skal forsøge at opbygge et helt kejserrige, som i sidste ende skal modstå Den Tilbagevendende Fjerklædte Slange(spanierne).
en starpriest har lige kastet en vortexspell. Kom ikke i vejen for den!Anderledes real time
Normalt har man i et RTS-spil et lille kort i et af hjørnerne, hvor man har en oversigt over kamparenaen samt ens enheder og bygninger. I Theocracy er det lidt anderledes. I provins viewmode kan man konstruere bygninger, træne soldater, producere mad o.s.v. I realmview-mode får man overblik over hele kejserriget med dets inddeling i provinser. Her kan man også se, hvilke provinser som ejes af de andre stammer, og hvilke der er neutrale. Det er også her, man kan sende ressourcer, tropper m.v. ind i de andre provinser.
Real Time-begrebet er lidt anderledes i spillet. På provinsniveau står tiden stille. Man kan sætte konstruktion i gang, begynde at træne tropper o.s.v. men tiden går kun i realmmode. Dette foregår v.hj.a. en "tidsskyder", hvorved man kan få tiden til at gå hurtigere eller langsommere. Det er også her, man transporterer enheder og forsyninger mellem de enkelte provinser, som man har erobret. En lidt knudret styreform, men det kan gå an.
En drabelig kamp er i gang mod de overlegne røde. Jeg har ikke en chance!Af slave er du kommet..
I spillet fødes alle som slaver. Disse kan bruges til de fleste formål, men er ikke særlig effektive. Men ved at sende dem i skole kan de trænes til de forskellige formål; kriger, skovhugger o.s.v. Almindelige samt ypperstepræster trænes i pyramider. De enkelte enheder har forskellige egenskaber. Klikker man f.eks. på en Commander, får man til højre et panel frem, som angiver enhedens erfaring, hitpointværdi, udholdenhed samt angrebs- og forsvarsværdi, som alle bliver påvirket af, om enheden har bevæget sig over lange afstande og derved ikke er så koncentreret. Det synes jeg, er ret cool!
Gudernes verden
En lidt speciel ting er, at man også har mulighed for at ofre levende slaver til guderne! Ja, du læste rigtigt. Ved at ofre slaver i de aztekiske pyramider bliver der genereret mere mana, som dine præster og ypperstepræster har brug for til at kunne benytte diverse trylleformularer. Og jeg skulle hilse og sige, at det ser ret fedt ud, når f.eks. ens starpriest afsiger vortexformularen og skaber et sort hul, som suger alle fjender i nærheden til sig.
I formationspanelet kan man lave sine helt egne formationer til ens krigereUslebne kanter
Grafikken er faktisk helt fin. Lige da jeg startede spillet, kom jeg til at tænke på Age of Empires/Age of Kings. De enkelte figurer er godt animerede og detaljerede til trods for deres størrelse. Dog ser spejderen lidt kluntet ud, når den løber. De enkelte trylleformularer, som præsterne kan afsige, er flot visualiserede.
Lyden kan være lidt irriterende. Musiksporet er meget ensformigt og man kan ikke reducere musikkens lydstyrke. Irriterende moment! Der er heller ikke nogen lydeffekter, når ens styrker er oppe og kæmpe mod en anden stamme, hvilket er ærgerligt for helhedsindtrykket.
Jeg har ikke haft mulighed for at afprøve multiplayer-delen. Men normal standard i dag er, at man kan spille i skirmish mode mod computeren. Denne mulighed eksisterer ikke i Theocracy. BIG MISTAKE! Men jeg glæder mig til at prøve at vortexe en modstander af kød og blod til de evige aztekiske jagtmarker.
Dette er ikke et perfekt spil og en fornyelse af genren er det bestemt ikke. Desuden bliver det distanceret langt bagud af Age of Empires/Age of Kings, som visuelt og gameplay-mæssigt er meget bedre. Alligevel kan jeg ikke lade være med at holde af det. Kan man vænne sig til den anderledes form for styring og smile lidt af de småskavanker, spillet har, synes jeg faktisk, det er en nydelse at blive nedsænket i Aztekernes verden og hjælpe dem med at blive fri for den tyranniske invasionsstyrke fra Spanien. Desuden er min viden om aztekerne qua indledningerne til de enkelte missioner blevet lidt større og har givet mig lyst til at finde ud af mere om dette fantastisk intelligente og gudelige folk. Se, det kan et spil også gøre.
Gamereactor Danmark