Total Annihilation: Kingdoms
Tilbage i 1997 udkom spillet Total Annihilation, og det vandt en frygtelig masse priser rundt omkring for at være et godt og gennemtænkt Real-Time strategi spil. Dengang gik noget af kritikken af spillet på at der manglede noget historie.
'Guard' funktionen er ret praktisk.Tilbage i 1997 udkom spillet Total Annihilation, og det vandt en frygtelig masse priser rundt omkring for at være et godt og gennemtænkt Real-Time strategi spil. Dengang gik noget af kritikken af spillet på at der manglede noget historie.
Det skal jeg love for at der er blevet rettet op på i efterfølgeren Total Annihilation: Kingdoms (herefter TAK). For historien i Tak er rigtig spændende og griber dig med det samme, og hjælper til med at give følelsen af: bare lige en bane mere inden jeg skal i seng!
Hver mission repræsenterer er kapitel i historien.Historien bag
Historien er kort fortalt, at i Darien, som landet hedder, har der engang levet et folk af meget magtfulde magikere. En dag kom en af dem til at sige et par ord, sådan du ved lidt snøvlet, så i stedet for at vandet blev til en fin grand cru, gik verden under med et brag. Heldigvis overlevede nogle stykker, som blev enige om at magi var noget hø der burde afskaffes.
Og så gik der en masse år, indtil en fyr ved navn Garacaius vandt nogle krige, og pludselig regerede hele Darien. Garacaius indførte stille og roligt magien i verdenen igen, og i mange år åndede alt fred og lykke. Men Garaciaus mistede sin kone ved en tragisk ulykke, hvorpå han blev dybt deprimeret og trak sig som kejser. Som sin sidste handling lavede han Balkanfinten. Han delte verden op i 4 forskellige dele, og gav hver del til en af sine børn.
Garacaiues forsvandt sporløst da krigen brød ud.Efter noget tid blev søskendene selvfølgelig uvenner, og spilleren kommer ind i historien, netop som den onde bror er ved at angribe den gode brors kontinent. Denne ellers lidt karikerede historie er faktisk utroligt spændende fortalt igennem hele spillet - ikke ved de sædvanlige videoklip, men via en fortællerstemme, som suppleret af nogle få animationer og flotte stillbilleder, virkelig sætter stemningen i top.
Nok om historien - hvad med spillet?
I hvert kapitel af historien, tager du en af de 4 sider, og kæmper så et af de vigtige slag i krigen om Darien. En typisk mission, kan så være at føre en karakter gennem fjendens rækker i sikkerhed i en by, eller at udrydde en af fjendens lejre eller sådan noget.
I de fleste missioner styre man en såkaldt Monark - en af de 4 søskende som allesammen sparker bagdel, med diverse magiske kræfter. Disse monarker kan så fremtrylle bygninger, som igen kan lave flere styrker - og så er man ellers på vej op af teknologitræet mod de allerstærkeste våben - nemlig dragerne!
Som i alle andre RTS spil skal man indsamle nogle ressourcer, og typisk for et spil med megen magi, skal man indsamle mana, som man så bruger på at fremtrylle ting og sager.
Gamereactor Danmark