Test: Sony Ericsson W880
Tynde mobiler har vi snart nok af på et ellers godt udspilet marked. Tynd har længe været et ægte modeord, både hos de kødelige modeller samt de mindre menneskelige. Motorola begyndte trenden med deres tynde mobiltelefoner og straks hoppede resten af branchen efter.
Nu er det Sony Ericssons tur med deres nye Walkman-mobil, der bestemt har fået nyt udseende. Her er der ikke mere buttet og blødt ydre, som vi ellers har set fra de svenske giganter. Nu skal den stå på knivskarpt kvalitet formet i livsfarlig metal.
Forsiden er i metal, mens bagsiden er af et blødt materiale, så mobilen både ligger godt i hånden og ikke glider rundt på glatte overflader. De store bløde SMS-taster er erstattet af små tynde knapper, som nogle måske ville kunne huske fra dengang Ericsson var alene om at lave mobiler. Dengang var knapperne noget værre hø, og det tangerer næsten derefter - men jeg siger stadig kun næsten, for det fungerer sådan set fint nok.
Tasterne skal dog have sin ros på trods af det fuldstændig hjernedøde designvalg, eftersom jeg havde mobilen med på skitur. Selv på pisterne med kolde hænder kunne jeg skrive SMS og foretage opkald. Hele metal-coveret var heldigvis heller ikke noget problem de kolde dage. Den lå et varmt sted (tæt ved mit hjerte...), så jeg oplevede aldrig en 'Dum & Dummere'-situation med W880.
Dog oplevede jeg en masse interesserede blikke og nysgerrige pilfingre, når den var fremme. Her er en mobil, der virkelig har denne wow-faktor. Den ligner ikke de andre, så du skal være klar på en del opmærksomhed, når du snakker i telefonen.
De største forbedringer på den fyldige strøm af Walkman-mobiler, der rammer markedet i øjeblikket, er materialiseret ved en ny Walkman-afspiller i W880. En såkaldt Walkman 2.0 er der blevet plads til, der giver bedre overblik og navigation. Nu sætter den virkelig de andre musik-mobiler til vægs og kæmper endda en brav kamp mod de regulære MP3-afspillere fra Creative og Apple.
Den tager endda til en vis grad imod DRM-filer, som faktisk er ud over min fatteevne. For nogle numre tager den glædeligt imod, mens andre tager den imod, men nægter at afspille - hvorfor? Det hele foregik over Windows Media Player, så det er ikke nødvendigt med en tredjeparts software - så det er der, hvor jeg klapper i mine fugtige hænder. Når det så samtidig er krydret med et 1 GB-hukommelseskort, kan der bare fyldes på med musik og billeder - selvfølgelig til en vis grænse, men grænsen er betydeligt mere udvidet end hos andre mobiler.
Desuden har Sony Ericsson for nogle telefoner siden lanceret deres TrackID. Jeg har nævnt det i mine tidligere test af Sony Ericssons mobiler, men det er først nu, jeg rigtig har sat pris på det. Siddende på en alpetop (nej - jeg skal ikke til at synge nu), hører jeg et nummer på baren, som jeg i den grad kan lide, men ikke kender til. Hurtigt hiver jeg telefonen op af lommen og lister den op til højtaleren. Under et minut senere har jeg kunstner, titel og navnet på CD'en. Kom ikke og fortæl mig, det ikke er genialt. På længere sigt vil det endda kunne være muligt, at købe musikken direkte over mobilens internet. Det er nemme tider, jeg vil se frem til.
Kameraet og video-delen er som man kan forvente. 2 megapixel har du til rådighed, og det går stadig i de snævre vendinger. Desværre havde jeg gerne set lidt mere nytænkning i selve mobilen. Det er i stedet mere på det ydre, at Sony Ericsson har skabt forandring, og wow-faktoren holder da også lige den første uges bekendtskab. Men i bund og grund er W880 virkelig en lækker telefon, som enhver køber vil blive tilfreds med.