Send Help

Sam Raimi er en utroligt fascinerende filmskaber, da han står bag nogle af de mest ikoniske gyserprojekter som Evil Dead og Army of Darkness, mens han samtidig var en nøglefigur i at gøre superheltefilm så populære, som de er i dag, takket være sin tidløse Spider-Man-trilogi. Men selv med denne episke filmografi har Raimi ikke været synderligt relevant de sidste 15 til 20 år. Siden Spider-Man 3 har han som instruktør leveret Drag Me to Hell, Oz the Great and Powerful og Doctor Strange in the Multiverse of Madness - tre film, der sandsynligvis vil gå over i historien som nogle af hans mindre anerkendte værker. Så at sige, at Raimi har brug for en sejr, er nok ret præcist.

Nu er vi i 2026, og vi ser Raimi tilbage i instruktørstolen i spidsen for en horror-thriller, der minder mere om de film, han skabte sit navn med. Efter at have arbejdet sammen med Rachel McAdams i den seneste Doctor Strange, er skuespilleren og instruktøren nu genforenet i Send Help - en overlevelsesfilm om to personer, der er strandet på en øde ø, hvor tingene ikke helt er, som de ser ud til...

Det er en fascinerende film, skrevet af Damian Shannon og Mark Swift, fordi den ikke rigtig følger de traditionelle standarder for helte og skurke. Starten af historien lægger op til et typisk plot om en undervurderet medarbejder og hendes hævngerrige chef; vi ser, hvordan McAdams' karakter, Linda, bliver plaget og drillet af virksomhedens nye "nepo-baby" CEO ved navn Bradley, spillet af Dylan O'Brien. Man fornemmer med det samme, hvordan plottet vil udvikle sig - med fokus på Lindas håndtering af de spydige bemærkninger - men et hurtigt flystyrt, hvor både chef og ansat skyller op på en fjern strand, ændrer øjeblikkeligt dynamikken.

Da Linda er kæmpe fan af Survivor, har hun et naturtalent for overlevelse, og det vender det hele på hovedet: Den ansatte bliver chefen, og chefen bliver den loyale undersåt. Den næste time ser vi et venskab blomstre ud af nødvendighed, indtil hemmeligheder langsomt afsløres, og skjulte motiver bobler op til overfladen. Det fører til en eksplosiv vending, hvor blod udgydes, liv tages, og rædsler begraves i sandet for at gå tabt i tidens tåger.

I de første to akter af Send Help får vi kun små smagsprøver på Raimis signatur-stil med hektiske og foruroligende scener. Det kan være måden, de to overlevende interagerer på, eller når Linda bekæmper et CGI-vildsvin på den mest voldelige måde overhovedet. I over en time er der faktisk ikke meget gys i filmen; der er mere fokus på spænding og en til tider ujævn sort humor. Selvom det fungerer, fører det til en film, der mangler lidt slagkraft. Mens McAdams er karismatisk og livlig, viser O'Brien sig at være en mindre markant hovedrolle. Jeg vil gå så langt som til at sige, at de første to akter af filmen blot er middelmådige.

Heldigvis er det i tredje akt, at vi ser Raimi for alvor spille med sine muskler. Den sidste del bevæger sig som et lyntog, hvor hemmelighederne vælter ud, og de overlevende må deale med konsekvenserne. Det når aldrig helt status som rendyrket horror, men det er langt mere foruroligende end det, vi fik før, med masser af "gore", hvor vi ser øjne blive trykket ud, folk blive skalperet og endda korte zombie-jump-scares. I denne finale har man ikke lyst til at kigge væk - undtagen når man krummer tæer over, hvordan karaktererne prøver at dræbe hinanden på de mest voldsomme måder. Det er en strålende afslutning, som man kun kan ønske var afspejlet i hele filmen.

Så vi har et plot med en ujævn rytme, selvom det slutter stærkt. Men er helheden i det mindste skruet godt sammen? For det meste, ja. Der er dog tidspunkter, hvor CGI bliver brugt med en ret grim og dårlig effekt, herunder under vildsvinekampen. Her forsvinder noget af gyset og spændingen, fordi det er så tydeligt, hvilke dele der er filmet on-location, og hvilke der er skabt foran en blå skærm i en lagerhal. Det er lidt forstyrrende og får en til at ønske, at de scener enten var udeladt eller lavet med bedre digitale effekter.

For at vende tilbage til udgangspunktet: Hvis Raimi havde brug for en stor sejr for at vende tilbage som en af filmverdenens absolutte topinstruktører, så er Send Help ikke helt det, der gør det. Det er en fin og ganske underholdende film, men den er også lidt forglemmelig og mangler karakter. Med en spilletid på under to timer bliver man ikke træt af at se den, men når rulleteksterne kører, vil man heller ikke føle sig blæst bagover. Det er en okay film, og det er der intet galt i, men den vil ikke gå over i historien som en af Raimis bedste.