The Mummy Returns
Du har set filmen, du har læst bogen og du har leget i det autentiske sand hentet direkte fra Egypten. Nu er det tid at ...gå ud og lege i det fine sand igen!
Imhotep og hans horder er atter på vej til din Game Boy Color
Det lyder godt nok lidt som en trussel, ikke? Nu vender den tilbage, den der mumie-ting, og jeg har på en eller anden måde gjort guderne vrede, så den hjemsøger netop mig.
The Mummy Returns er en blanding af platformspil, skydespil, kampspil og noget de påstår er first person shooter. Måske skulle GameBrains, som står bag spillet, have satset på en af delene. I stedet er de endt med et spil med forskellige elementer og ingen af dem virker. Generelt for alle de typer spil som er inkluderet er at input på knapperne ikke rigtig får den ønskede effekt på skærmen. Måske er det den del af platform-spillet hvor hovedpersonen er udstyret med en pistol som fungerer bedst (i visse sekvenser har han endda 2 (to!) pistoler og så er vi næsten i nærheden af Max Payne ...Not!), men ellers er der ikke meget at skrive hjem om. Det påståede FPS, er i virkeligheden et gun-game og det er da en sjov idé, men desværre er det udført på en måde så det gamle Lethal Enforcers ligner Time Crisis i sammenligning med dette makværk.
Når hele verden er sandfarvet
Jeg har ikke spillet forløberen, The Mummy, men jeg har set billeder derfra, og for mig ser det ud som grafikken er blevet dårligere i den nye udgave. Hvordan kan det lade sig gøre ?!!?!??!?!?!?
Af en eller anden grund er spillet lavet til Game Boy Color, men Game Brains har valgt kun at benytte sig af fire. Hvorfor?
Det regner frøer, blod og græshopper
Det er sjovt, for nogen spil lykkes det, mens for andre går det helt i vasken ....eller løber ud i sandet skulle jeg måske sige.The Mummie Returns er bare ét spil i rækken af dårlige spil lavet over film. Straffen burde være at udviklerne blev nedsænket i deres egen personlige sarkofag omgivet af samtlige eksemplarer af dette, den 11 af Egyptens plager. Men måske burde vi spare eftertiden for denne uhyrlighed og destruere dem alle, inden vores børn, børnebørn og oldebørn bliver straffet for fortidens synder.
Gamereactor Danmark