Rumble Racing

Netop som man var begyndt at tvivle på, om der overhovedet kunne laves ordentlige racer-spil til PS2, kommer alle spilfans hvide ridder og redder dagen. EA Games - PC-ejere har forlængst lært at elske dem - sender Rumble Racing på gaden i en sky af tornadoer, hidsige powerups og bilnavne som "Widowmaker" - og i takt med at pjat og uhøjtidelighed overtager gameplayet, bliver den larmende omgang bilspil til et studie i ren spilleglæde.

SSX med biler
Adrenalin er en effektiv medspiller, når man er solidt plantet foran sit fjernsyn. De dårlige spil formår ikke at få det eftertragtede stof til at bruse, men Rumble Racing er et af de første racerspil til PS2, der virkelig har formået at sparke adrenalinproduktionen i gang. Tanken bag spillet er, at man skal have det sjovt. Der lægges op til ægte arcade-ræs med masser af bonuser, skjulte genveje og livsfarlige stunts. Inspirationen til EA Games nyeste indslag er klart hentet fra snowboard-nyklassikeren SSX, som den deler både generel opbygning og spøjse små detaljer med, og så naturligvis fra en lang række tidligere indslag i den mere muntre afdeling af racing-genren.

To spil i ét
Naturligvis tilbyder spillet udfordringer både for en og to spillere. Hvis man nøjes med at spille banerne enkeltvis, kommer man hurtigt til at savne udfordringer, og den tilsvarende Stunt Mode er også kun relevant i opstartsfasen, hvor man skal lære styringen og alle de smarte Moves at kende. Rumble Racing består nemlig af to hoveddele. Dels et regulært arcade-ræs, hvor det gælder om at køre stærkt og frækt - og dels en stuntdel, hvor man med konstruktivt brug af alle ramper og afsatser på banerne kan lave vilde luftmanøvrer, som udløser en turbo-bonus. Med stort held er det lykkedes at forene de to former, så de fleste baner åbner for chancen for både at køre stærkt og flyve højt.

Turneringsløb
Man spiller i små turneringer, der typisk består af tre løb. Kun en samlet førsteplads kan bruges til noget - den åbner nemlig for nye turneringer, nye baner og nye biler. Helt efter bogen åbner spillet sig langsomt for den dygtige bruger - og når man først er nået et godt stykke ind, har man et virkelig godt spil liggende med masser af forskelligartede udfordringer, basal køreglæde og et forrygende forrykt tempo, som kun kan bringe godt humør og opspændt stemning til de koncentrerede spillere.

De skjulte genveje
Når man efter den indledende træning er klar til den store udfordring, Championship Mode, skal man forvente at bruge lidt tid på tilvænning. Modstanderne kører hårdt og er gode til at udnytte de forskellige typer af bonuser på mest ondskabsfuld vis. Men på de lave niveauer kan de ikke finde ud af at bruge genveje - og her ligger den ellers sagesløse spillers chance. Det gælder om at bruge et spil eller to på at udforske banen, finde ud af, om man eventuelt kunne køre gennem en lade, udover en skrænt eller måske vælte et træ og finde en grussti. Banedesignet er opfindsomt, og selv efter mange timers spil kan man overraskes over at finde nye hemmeligheder. Parallelt med de traditionelle baner løber et par baner, der udelukkende er designet med stunt-kørsel for øje. De indeholder ikke genveje og er meget ensformige i udførslen - men er tilgengæld helt ideelle til at få lidt luft under bilen.

En vigtig bonus
Udvalget af bonuser er stort og varieret. De er typisk placeret logiske steder på banen, og opdateres for hver omgang. Dermed bliver de reduceret til et tilbud og ikke en nødvendighed i forsøget på at vinde et løb. De rangerer fra det lidt ligegyldige (skjold til bilen) over de normale (turbo og olie på banen) til det virkeligt brugbare. Til sidste kategori hører blandt andet spillets absolutte trumfkort: en stor tornado, som i 30 sekunder løber lige foran ens bil og rydder al modstand effektivt af vejen. Med en sådan i baghånden behøver en sidsteplads på sidste omgang ikke være et uundgåeligt nederlag. Ens bil kan opbevare to bonuser af gangen, men fra de samles op, er der er en tidsgrænse på, hvor længe de gælder. Efter et halvt minuts tid forsvinder de af sig selv, hvis de ikke er blevet brugt, og man kan derfor ikke fedtspille og vente på det helt rette øjeblik.

Teknikken
Grafisk set er Rumble Racing godt skruet sammen. Tempoet er uhyrligt højt uden at opløsningen eller de grafiske detaljer har lidt under det. Og især når man oplever en tætpakket skærm med biler, powerups, tornadoer og komplicerede baggrundsbilleder, der kører uden antydningen af problemer, sender man programmørerne en venlig tanke. Omgivelserne på banen er fleksible, så kører man ind i skilte, huse, benzinstationer eller foe eksempel en kaktus, går det naturligvis i stykker og lægger sig generende udover vejbanen. En anden væsentlig del af spillets succes er kontrollen over bilen. Man har godt fat i sin vibrerende Shock 2-controller, og med styringen henlagt til de to analoge sticks er der frie fingre til at styre stunt-knap (som overfører bilens vertikale og horisontale bevægelser til det venstre stick), bonusudløser og et hurtigt kig over skulderen efter nærgående konkurrenter.

For fuld drøn
Rumble Racing er en fornøjelse af lægge øjne, hænder og adrenalinproduktion til. Det går stærkt, det er sjovt og man bliver solidt grebet af spillet i hele den lange fase, hvor det gælder om at kvalificere sig til nye baner, biler og turneringer. Sværhedsgraden er høj, og begyndere bør nok holde sig til mindre krævende spil - men så længe man husker det, er der gjort klar til rablende gal underholdning.