UEFA Challenge

Udviklerne bag de mange fodboldspil til både pc og konsoller skal balancere mellem flere faldgruber. På den ene side giver spillet og dets regelsæt sig selv. Banens og holdenes størrelse, offside-reglen, frispark, målspark osv., det hele foregår nøjagtigt som på virkelighedens fodboldbaner. Man behøver ikke som i en first person shooter at bekymre sig om nye våben, skrappere modstandere og et stadigt mere imponerende 3D-miljø. Men det er samtidig også en stor og svær udfordring.

For så må nytænkningen og forbedringerne mellem versionerne i stedet ligge i kameraføring, detaljer i spillernes kropssprog, og ikke mindst en flydende og umærkelig overgang mellem spil og mellemsekvenser i forbindelse med f.eks. frispark eller uddeling af advarsler. Udfordringen kan selvfølgelig også ligge i at variere de turneringsformer, som spillet åbner for, eller gøre publikums medleven mere realistisk og levende - eller gengive de store klubbers stadions ned til mindste detalje, men det er efter min ringe mening kun variationer af sekundær betydning i forhold til spillets kerne. Franske Infogrames forsøger ikke desto mindre med UEFA Challenge at sætte nye standarder for gengivelsen af begivenhederne både på og uden for banerne.

Mange muligheder
Spillet rummer mere end 125 hold fra de lande, der normalt deltager i UEFA-cuppen - og selvfølgelig leder man som dansker efter de(t) danske hold, der indgår i spillet. Desværre er det kun Brøndby, der har fundet vej til det endelige udvalg af hold. Indledningsvis nævnes det, at det er spillernes rigtige navne, der indgår i UEFA Challenge. I så fald har man gjort et dårligt benarbejde - ja, undskyld udtrykket - for målmanden hos de blå-gule hedder i spillet Kroell og ikke Krogh! Derimod er navne på Beckham og Cole hos et hold som Manchester United til gengæld stavet rigtigt. Det virker alt for tydeligt som en halv løsning, at man kun har købt licens til at anvende de rigtige spilleres navne for et snævert udvalg af absolutte tophold i europæisk fodbold.

Det er en spøjs detalje, at man kan justere frisure, hår- og hudfarve, skæglængde og så videre på spillerne. Men hva´ nytter det, hvis man alligevel ikke kan se detaljerne, når spillet er i gang. Spillerne er nemlig generelt tegnet så groft og kantet, at man skulle tro, at der var tale om 22 deltagere fra hedengangne DDR´s kvindelige kuglestødshold, godt pumpet med mandligt kønshormon.

Løfterne holder ikke
Infogrames bryster sig af, at den realistiske gengivelse af i alt 40 berømt stadions, heriblandt Old Trafford og Nou Camp. Problemet er bare, at grafikken på en PSOne ender med at give en udflydende og kornet baggrund, i stedet for de bølgende og medlevende tilskuermængder, som foromtalen stiller i udsigt. Vi har dog skelet til de skærmbilleder, der er frigivet til de kommende versioner til pc og til PS2, og dér ser løfterne om ekstraordinære baggrundsdetaljer til gengæld ud til at holde.

Slow motion
UEFA Challenge indeholder en række indledende øvelser, som det er en go´ ide at gennemføre, inden man kaster sig ud i alt for mange kampe. Det giver en fornemmelse for spillets flow og for reaktionshastighed. Desværre får man allerede under træning bange anelser om et gameplay, hvor spillerne reagerer trægt på de ønskede moves, og deres bevægelser ligger tættere på en skøjteløbers rytmiske og glidende bevægelser over isen end på de bratte tempo- og retningsskift, som virkelighedens spillere ville foretage. På den måde bliver det svært at time en tackling, så man ikke bare kapper benene på modspilleren - hvis han da ikke allerede har nået at løbe fra dig!

LANGE indlæsningstider
Det største irritationsmoment ved spillet er dog de lange indlæsningstider. Introvideoen ser fornuftig ud, men derefter tager det godt et minut overhovedet læse hovedmenuen ind, og efterfølgende menuvalg medfører indlæsningstider, der kun er en anelse kortere. Jeg kunne måske være tilbøjelige til at bære over med det, hvis man havde spændingen og intensiteten intakt under kampene, men selv i forbindelse med de korte mellemsekvenser, hvor dommeren uddeler ostemadder - og spilleren ryster opgivende på hovedet - tager det adskillige sekunder med sort skærm at skifte fra det almindelig gameplay til mellemsekvensen og tilbage igen. Scoringer og mislykkede afslutninger på angreb bliver ligeledes fulgt op med langsomme gengivelser - og deraf følgende sort skærm ved sceneskift.

Lydsiden fungerer i det store og hele tilfredsstillende, med lydsekvenser der kører i loop, og som fint afspejler begivenhederne på banen og ikke spillernes temperament. Desværre er især de loops, der udgør tilskuernes begejstring, så korte, at det bliver så som så med realismen.

Lad mig nu se!
Kameravinklen kan justeres på 4 forskellige positioner, og inden for disse kan man zoome ind og ud på banen. Desværre kan man ikke ændre kameraposition direkte under spillet. Man skal sætte på pause med controllerens Start-knap, og der vælger man så underpunktet ´Change Camera´, hvor man kan foretage de fornødne justeringer. Det betyder, at skiftet ikke foregår som en naturlig del af styringen, og at man derfor får afbrudt dynamikken og flowet i spillet.

UEFA Challenge kan spilles af 2 spillere på én gang, og de tilgængelige spille- og turneringsformer strækker sig fra detaljerede øvelser i 6 grundlæggende situationer, angreb, forsvar, frispark, straffespark og så videre til et hæsblæsende turneringsprogram over flere sæsoner. Hvis man er i gang med flere turneringer på én gang, skal man derfor have god plads på sit memory card. Hvert spil fylder nemlig 5 blokke. Spillet er med andre ord let at gå til for en nybegynder - mens de mere erfarne desværre nok ikke bliver hængende så længe, på grund af de irritationsmomenter, der er omtalt oven for.

Nej, nej, nej...
På falderebet for den gamle PSOne falder UEFA Challenge trods et højt ambitionsniveau derfor godt og grundigt igennem. FIFA- og ISS Evolution Pro-serierne har sat standarden for denne konsol, og Infogrames ligger desværre langt under standarden. Hvis man derimod foretrække at spille fodbold på PC - eller er du så heldig, at du har anskaffet en PS2, så tyder meget på, at spiloplevelsen dér er noget større og mere medrivende.