Zootopia 2

Næsten ti år efter udgivelsen af den første Zootropolis i 2016 (eller Zootopia, afhængigt af markedet) vender vi endelig tilbage til storbyen beboet af dyr i alle former, i alle størrelser og med alle kostvaner - og ikke mindst til vores elskede Judy Hopps og Nick Wilde, to af de bedste hovedfigurer i nyere Disney-animation. Man kan faktisk godt argumentere for, at Zootropolis er Disneys bedste og mest ikoniske animationsfilm (eksklusive Pixar) i det seneste årti.

Desværre er det her endnu et eksempel på noget, vi tit ser med Disney-efterfølgere (og som fortsætter med Frozen 2, Moana 2 og senest Mufasa): En efterfølger, der er markant svagere end originalen og mangler den opfindsomhed, der gjorde den første film så speciel. Alle dens styrker gentages, men føles alligevel mindre vellykkede, mindre originale og mindre sjove.

Selvom der er gået mere end ni år mellem filmene, foregår Zootropolis 2 næsten umiddelbart efter slutningen på den første. Hopps og Wilde arbejder nu sammen i politiet, men stadig som nybegyndere. Judy - stadig den idealistiske lille kanin - længes efter endnu en sag, der kan redde byen, mens ræven Wilde med sin mere afslappede attitude advarer hende om, at ikke alt bliver bør blive et stort eventyr.

Naturligvis - for at lave en større film end den første - snubler de over en endnu dybere sammensværgelse, som igen truer byens helt grundlæggende strukturer. Det må have været nogle udmattende måneder at bo i Zootropolis...

Zootropolis 2 er større, men ikke klogere. Filmens temaer og moraler ligger så tæt op ad den første, at de ikke for alvor skiller sig ud - samtidig med, at de ikke er lige så stærkt præsenteret. Det er positivt, at filmen introducerer en ny "race" (så at sige - reptilerne), som tidligere har boet side om side med de andre dyr, men som blev forvist og slettet fra historien, men ligesom så meget andet, så er dette en lettere overfladisk måde at præsentere dem på.

I bund og grund handler filmen om at omfavne vores forskelligheder - både i det store billede (konflikten mellem pattedyr og reptiler) og i relationen mellem Hopps og Wilde, der har vidt forskellige personligheder. Disneys smukkeste, mest platoniske venskab bliver sat på prøve... men ikke i en grad, der rigtig rykker noget, og derfor falder filmens store følelsesmæssige tredje akt lidt fladt.

Kemien mellem Ginnifer Goodwin og Jason Bateman er heldigvis intakt og er igen det, der løfter filmen - selv gennem de mindst interessante scener. De nye figurer, især en slange spillet af Ke Huy Quan og en bæver spillet af Fortune Feimster, er derimod ikke særlig sjove. Plot-twists er forudsigelige og spejler til tider dem fra den første film, men med en slutskurk, der er langt mindre mindeværdig.

Zootropolis 2 (eller Zootopia 2) er stadig en sjov og underholdende film, fyldt med slapstick-humor og kreative scenarier, især i de nye miljøer som mangroven. Den får dig måske ikke til at grine højlydt, men et smil på læben sidder der hele vejen. Alligevel kan man ikke lade være med at være skuffet over, at vi efter ni års venten i bund og grund bare har fået en gentagelse af de samme elementer. De nye tilføjelser til castet kommer slet ikke i nærheden af Hopps og Wilde, hvis relation fortsat er filmens hjerte.

Og selvom jeg sætter pris på intentionerne med hovedfigurerne og budskabet om venskab og teamwork, virker det som om, de har været lidt bange for at udfordre deres forhold på en måde, der virkelig ville give den endelige forsoning tyngde. (Jeg kan ikke lade være med at tænke på den meget undervurderede Monsters University her.) Det ender som en spildt mulighed. Zootropolis 2 er endnu en forsigtig Disney-efterfølger, der underholder fint, men spiller alt for sikkert til at overraske.