Sweet Surrender

Sweet Surrender er noget så usædvanligt som en first-person roguelite sci-fi VR-shooter og det kommer fra indie-udvikleren Salmi Games i Tyskland. Det er efterhånden ikke så tit, at der kommer nye spil til PSVR2, så vi var spændte på at se, hvad den her nye shooter kunne byde på.

Sweet Surrender er altså en first-person roguelike sci-fi shooter og det udspiller sig et stykke ude i en fjern fremtid i et dystopisk mega-tower fyldt med morderiske robotter. Ens mål er at komme fra bunden af denne kæmpe bygning og op til toppen uden at dø. Men da det her er en roguelike, vil man dø mange mange gange og efterhånden som man bliver klogere, finder flere opgraderinger og lignende, kan man bevæge sig op gennem den enorme bygning med livet i behold.

Man kæmper sig altså igennem en serie af tilfældigt genererede rum, med tilfældigt placerede fjender, så ens mange forsøg på at nå toppen kan i princippet være forskellig fra gang til gang. I hvert rum er der en elevator man skal finde, og denne aktiveres først, når rummet er ryddet for de her fjendtlige robotter. Desværre er der ikke ret mange forskellige fjendetyper, så man lærer hurtigt hvordan de forskellige robotter skal nedkæmpes - dermed ikke sagt, at det er let, for det er det ikke.

Ud over at forsøge at holde sig i live, skal man afsøge omgivelserne for forskellige opgraderinger og få så meget med sig som muligt. Der er forskellige typer af opgraderinger, som kommer i form af små microchips, som man sætter fast på bagsiden af ens handsker og undervejs finder man også forskellige sci-fi våben, der spænder fra almindelige pistoler og til shotguns. Jeg oplevede dog, at enkelte af disse våben var helt utroligt upræcise, og jeg kunne ikke helt gennemskue hvad der skete, og en re-kalibrering af mit VR-setup hjalp ikke på det. Resultatet var dog under alle omstændigheder, at disse enkelte våben nærmest var ubrugelige.

Bortset fra ovenstående, så fungerer gameplayet i Sweet Surrender egentlig ganske fornuftigt. Det føles godt at bruge våbnene og der er mange opgraderinger rundt omkring. Som nævnt tidligere, er banerne tilfældigt genereret og det kan man godt mærke, for de bliver aldrig særligt interessante eller spændende og med tiden bliver det hele en smule ensformigt at se på - specielt den første bane, som man jo skal igennem igen og igen, hver gang man dør.

Grafikken i Sweet Surrender er forholdsvis simpel og præsenteres i en efterhånden ganske (for VR-spil) velkendt cel-shaded stil, men det hele virker ganske veloptimeret og den visuelle side kører flot og flydende. Man kunne dog godt have ønsket sig lidt mere variation i bane- og fjende-design, da det hele bliver en smule ensformigt med tiden og det er et ekstra stort problem i et spil af denne type, hvor man kommer igennem de samme områder mange gange.

Sweet Surrender er som helhed en godkendt roguelike sci-fi shooter, men det har svært ved for alvor at hæve sig over mængden og det er svært at blive rigtigt begejstret over det. Det er en meget "middle of the road" oplevelse, som dog fungerer og det er sjovt i kortere perioder, men det er ikke noget, man vil spille i mange måneder frem tiden.

Hvis du savner lidt underholdning til dit PSVR2 headset - og er du stor fan af roguelike-genren, så er Sweet Surrender da et fint bud på et spil der vil underholde i kortere perioder. Det har de rigtige ingredienser til et spil af denne type, men det gør ikke noget specielt interessant med dem.

Sweet Surrender er desværre ikke det spil, som får mig til at finde mig PSVR2 headset frem oftere end jeg gør i dag - og det er ikke ret ofte at det er fremme i dagslyset længere.