Dead Reset

Appellen ved spil ligger i høj grad i deres bredde. Der findes lige så mange genrer, som der er fugle i skoven, og hvis man er nysgerrig og villig til at "try something new", så er det dér, man lever la vida loca. Dead Reset forsøger ikke at genopfinde den dybe tallerken - og har heller ikke ambitioner om det - men i stedet hylder det B-gyserfilmene fra 80'erne og 90'erne. Det særlige er, at vi her får et interaktivt filmformat, noget vi ikke ser hver dag - for, hånd på Bibelen, Koranen eller Biltema-kataloget, det er faktisk mere film end spil. Du observerer mere, end du deltager, men det behøver ikke være en dårlig ting.

Sekunder før en army-støvle maser Coles kranie til coleslaw. Pun intended.

Eventyret starter med Cole Mason, den figur vi har fornøjelsen af at styre i Dead Reset. Han aner ikke, hvor han er, hvem han er, eller hvad han skal. Med hjælp fra lejesoldaten Slade bliver Cole kastet ud i en akut operation for at fjerne et "fremmedlegeme" fra en kvindes mave. En bankende, pulserende og temmelig ulækker klump skal skæres ud og fjernes. Let nok? Ikke helt - for det er ikke kun Alien, der har inspireret Wales Interactive/Dark Rift Horror, men også Groundhog Day. Det er mandag hele ugen. Før du kan nå at sige "scalpel, check", er Cole allerede død fem gange og tvunget til at gentage proceduren igen og igen - denne gang med hukommelsen om tidligere forsøg intakt. Noget er gået frygteligt galt på forskningsbasen, hvor eksperimenter med tidsrejser og fængselsindsatte resulterer i overdoser af død - igen og igen.

Det er ikke unikt, men det er sjovt. Dead Reset er aldrig uhyggeligt, modbydeligt eller decideret stressende - gyset reduceres mest til et skuldertræk (især fordi monstret mest af alt ligner en slidt gulvmoppe) - men underholdningsværdien er der, og den holder. Skuespillerne bidrager bestemt til den stemning, udviklerne har sigtet efter. Det er stereotypt og ret fjollet, men det passer perfekt til B-gyserens rammer. Vi har den stille, snarrådige hovedperson Cole, den hårde alfahan Slade, den stærke og uafhængige forsker Fearne, og Magson - chefen, man ikke helt kan placere (selvom man godt ved, hun er bindegal), og som man mest af alt får lyst til at slå i hovedet med en frossen laks.

Magson står og beundrer mop-alien. Weir - en temmelig ubetydelig biperson - prøver sandsynligvis at tale hende til fornuft.

Historien har dog en vis dybde, selvom spillet er forholdsvis kort. En gennemspilning tager under to timer, men der er fire forskellige slutninger at finde og over 400 unikke scener at opleve. De fleste byder på rigelige mængder blod, indvolde og Cole Mason, der dør på repeat. Pauser du spillet, kan du se, hvor mange scener du har låst op, hvilke valg du kan træffe i spillets otte kapitler, og et faneblad viser, hvor venlig du er med de andre karakterer. Sidstnævnte føles dog lidt gimmicky, da spillet nogle gange insisterer på, at "you guys are best friends, right?", selvom du oplever det stik modsatte.

Daniel Thrace, der spiller den ufrivillige kirurg Cole, gør et godt stykke arbejde. Man holder af ham og forsøger at holde ham i live - men når det først lykkes, åbner spillets design for helt andre muligheder. Prøv at være så stor en idiot som muligt. Prøv at få flest muligt dræbt af det pjaltede alien-monster. Dead Reset fungerer netop som et legehus, hvor forskerholdet er dine forsøgsdyr. Det handler mest om to valg hist og her, så det er ikke dybdegående som Baldur's Gate 3, men der er nok til at retfærdiggøre en ekstra gennemspilning eller to.

Forholdene svinger virkelig frem og tilbage. I starten hader du Slade dybt og oprigtigt, men historien tager en drejning, og han - sammen med Fearne - bliver dine nye BFFs.

Kulisserne er charmerende, skuespillet solidt, og valgene helt fine - men hvad er så egentlig dårligt? Ikke meget. Hvis man kan acceptere, at det her er en indieproduktion, hvor monstret ser ud, som om det er bygget af en børnehaveklasse med papir-maché, for at ramme den bevidst lavbudgetterede horror-stemning, så er fejlene nærmest en del af opskriften. De reelle minusser er, at spillet er lidt kort, aldrig rigtigt uhyggeligt, og at systemet for relationer mellem figurerne er overflødigt og misvisende. Jeg kunne også have ønsket en mere markant lydside. Den største anke er nok, at det føles mere som en interaktiv film end et spil - lidt i stil med Netflix' eksperiment Black Mirror: Bandersnatch.

Alt i alt byder Dead Reset på en underholdende oplevelse. Det er godt hele vejen igennem - men aldrig mere end det og heller aldrig mindre. En solid 7/10, som jeg uden tøven vil anbefale - især hvis du, ligesom jeg, elsker old school-slasherfilm med masser af blod og indvolde, der sprøjter og opfører sig, som indvolde nu engang gør. Mit takeaway fra Dead Reset? Mere splat til folket.