Super Mario Galaxy
Den buttede blikkenslager går til stjernerne. Asmus fik et par dage i London med Nintendos kommende Wii-produkter og faldt pladask for rørlæggerens seneste spil.
Man kan sige og tænke, hvad man vil om Mario, men rollen som Nintendos ubestridte maskot, kan immervæk ikke tages fra ham. Nogle har måske fået for meget af ham, efter han supplerede rollen som Svamperigets beskytter med tjans som danser, tennisspiller, golfspiller med flere. Alligevel er Mario stadigvæk Nintendos stærkeste kort, når det drejer sig om spil. Derfor er det spændende, når Nintendos nye teknologi møder den gamle veteran inden for svampespisning og Goombabekæmpelse.
Super Mario Galaxy er en fusion mellem nyt og gammelt. Mario er i fin form og i besiddelse af de gamle tricks, som det tredobbelte hop og væghoppet. I den forstand er der absolut ikke noget nyt eller skræmmende over hans seneste eventyr. Formularen er stadig den samme: Fæle fjender bekæmpes mestendels ved at hoppe på deres hoveder, guldmønter supplerer Marios helbred, fjenderne er både nuttede og skræmmende, stjerner skal samles ind... Så langt så godt. Fornyelsen af Mario-opskriften ligger i de nye ingredienser.
Wii-moten er den vigtigste af disse nye ingredienser. Mens nunchuck-kontrolleren tager sig af langt de fleste af Marios traditionelle bevægelser, giver Wii-moten adgang til en lang række af nye tricks og manøvrer. Først og fremmest får A-knappen Mario til at hoppe. Rystes Wii-moten fra side til side, roterer Mario. Denne bevægelse kan vælte Goombaer og gøre dem hjælpeløse, således, at de er lige til at hoppe på. Den er også nyttig, hvis Mario skal flytte noget. En af demoens bosser, en stor blæksprutte, der bor i en lavapøl, spytter kokosnødder efter Mario. Ved at rotere kan Mario lade nødderne vende tilbage til afsenderen, hvilket begaver sprutten med en net hovedpine, og Mario med en stjerne.
Wii-moten sætter en stjerneformet plet på skærmen, der i praksis udstyrer Mario med en tredje hånd. Denne kan bruges til et væld af ting. Eksempelvis kan den bruges til at manipulere med objekter, der er uden for Marios rækkevidde. I begyndelsen af demoen skal man ringe med nogle klokker, der hænger over Marios hoved. Senere støder Mario på nogle pudseløjerlige, klistrede dimser, der ved hjælp af Wii-moten kan strækkes henover skærmen og sende Mario flyvende på tværs af verdensrummet.
Hist og her støder Mario på nogle blå forankringspunkter. Aktiveres disse omgives Mario af et blåt felt, der gør ham fjerlet. Herefter er opgaven at bevæge Mario fra et sted til et andet, og det bliver kun et spørgsmål om at pege og klikke på de rette forankringspunkter.
Én sidste ting, der er værd at nævne er, at Wii-moten kan samle visse ting ind. Meget tidligt bliver stjernestykker introduceret. Disse samles ind ved at pege på stykkerne og trykke på aftrækkerknappen. Det letter naturligvis indsamlingsarbejdet, og giver samtidig spillet et helt nyt element. Under nogle af Marios luftture vil han flyve sammen med flere stjernestykker. Her bliver spillet næsten Point Blank-agtigt, idet man skal "skyde" alle stjernestykkerne inden for forholdsvis kort tid.
En anden ingrediens er spillets lokalitet. Væk er svamperigets smilende skyer, stirrende bakker og muntre pastelfarvede landskaber. I stedet gør planetoider, asteroider, måner og andre himmelobjekter, deres indtog i Marios verden. Hvad der gør skiftet af kulisse til andet end en ren visuel forandring, er tyngdekraften. Tyngdekraften er relativ, alt efter hvor Mario befinder sig, hvilket betyder, at mens forholdsvis store planeter tilbyder dig en almindelig tyngdekraft, giver små objekter i rummet Mario mulighed for at løbe op og ned af vægge. Det er på papiret lidt svært at vride hjernen rundt om, men det er faktisk såre simpelt.
Det giver mulighed for nogle ret interessante omgivelser, hvor en platform på den ene side byder på en idyllisk mark og på den anden byder på skumle ruiner eller lignende. Det burde betyde, at banedesignerne virkelig kan vise de designmæssige muskler frem til alles fornøjelse.
Grafisk byder Super Mario Galaxy på omgivelser og figurer, der er en smule flottere end hvad der var at finde i Super Mario Sunshine. Man kunne have frygtet, at springet fra landjorden til det store verdensrum samtidig betød et mere futuristisk design, men der er heldigvis intet at frygte. Verdensrummet er nemlig fyldt med sørøverskibe, forladte raketter og oaseagtige planeter. Disse er befolket af klassiske Nintendo-fjender, hvilket vil sige væsner, der ser så søde ud, at man kunne give dem et kram, samtidig med at man aldrig er i tvivl om disse væsners farlighed. Gamle kendinge som Goombaer og Bullet Bills dukker op, såvel som nye fjender.
Super Mario Galaxy forener de bedste elementer fra Super Mario 64, New Super Mario og Wii-konsolens nye muligheder. Allerede på nuværende tidspunkt er spillet ualmindeligt solidt, og man kan kun være ked af, at vi ikke kan få fat i spillet ved maskinens lancering.
