Bad Thoughts (Netflix)

Jeg er en stor fan af Tom Segura, komikeren, som på mange måder først blev kendt via sin ven Joe Rogan, som godt nok er en kontroversiel skikkelse i egen ret, men som har givet sin platform til en række interessante skikkelser igennem årene. Jeg elsker hans podcast med Bert, ikke mindst episoden, hvor han indser, at hans bedste ven er på en diæt med sukkerjuice, og jeg er en stor fan af hans stand-up-komik også. Netflix-specialen Ball Hog er hylende morsom, og jeg nyder næsten altid Seguras måde at gøre grin med simple hverdagshændelser og se det sjove i det banale. Han har længe været en lidt mindre tør, lidt mere pubertær udgave af Seinfeld for mig.

Snigmorderen, der ved et uheld slår den forkerte person og derefter skider i bukserne, kunne have været en sjov sketch, men er slet ikke sjov i denne udførelse. Hovedsageligt fordi Tom ikke er god.

Så jeg har set frem til Netflix-serien Bad Thoughts, skrevet og instrueret af Tom, baseret på noget af hans stand-up, som selvfølgelig handler om alle de gange, Segura bliver ramt af mørke, morderiske tanker som følge af de mest irriterende situationer i hverdagen. Når den prætentiøse barista blander din morgenkaffe forkert og reagerer med et uforskammet skuldertræk, og når vi beder ham om at rette vores bestilling, er blevet en ekstremt blodig sketch. Tom drømmer sig væk for at arbejde som professionel morder, skyder ved et uheld den forkerte person og ender mildest talt i en vanskelig situation i noget, der sikkert så super sjovt ud på papiret. Det grundlæggende problem her er dog (desværre), at Tom Segura som komisk skuespiller er meget, meget værre, end han er som sig selv i rollen som stand-up-komiker. Betydeligt værre. Faktisk er han slet ikke sjov. Der er ikke en replik, en grimasse, en replik eller et glimt af kropssprog eller gestikulation, der fremkalder latter her, og da instruktionen også er 100% Tom Segura-fokuseret, får hans medspillere heller ikke lov til at fylde for meget. Derfor bliver det aldrig sjovt.

Serverteknikeren, der bliver bedt om at reparere mailserveren under et ledelsesmøde, men i stedet bliver sat ind i en VR-verden foran alle, kunne have været sjov, men er snarere bare pubertær og subtil.

Humoren er også uforskammet barnlig, hvilket selvfølgelig kan være sjovt, men ikke hvis alting handler om præcis det samme. Seguras manuskript her handler 99,99% om sæd, bøssesex og lort - og efter et dusin sketches med den samme finurlige, dumme og klodsede slutning er det let at ende i en slags halvsøvnig tilstand, hvor resten af sæsonen bare flyder forbi, som tv-versionen af en almindelig radiotale. Jeg vil dog sige, at sketchen om den smukke franske kvinde og hendes siamesiske heksetvilling på ryggen er sjov og det eneste ved hele Bad Thoughts, som jeg satte pris på. Ellers er det gennemgående dårligt.

Der findes masser af god komik på Netflix, faktisk, men det her fungerer bare helt grundlæggende ikke.