Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
NHL Face Off 99

NHL Face Off 99

Ishockeykrigen raser. Electronic Arts suser derudaf med NHL 99 og selvom det vurderes af alle i branchen til at være det bedste spil i genren, forsøger Sony nu traditionen tro at gøre EA rangen stridig.

Ishockeykrigen raser. Electronic Arts suser derudaf med NHL 99 og selvom det vurderes af alle i branchen til at være det bedste spil i genren, forsøger Sony nu traditionen tro at gøre EA rangen stridig. Face Off-serien har dog aldrig været særlig populær, så Sony har skiftet den hidtidige udvikler ud med deres eget 989 Studio, som tilfældet også har været med andre spil (f.eks. Cool Boarders 3 og Twisted Metal 3). Har det været løsningen ? Næ, det har såmænd ikke hjulpet!

Poler stangen!
Det kræver ikke meget tid for at gennemskue, hvad Sony har forsøgt med Face Off 99. "Lad os lave et kanonflot spil" har udviklerteamet sikkert sagt til hinanden og så kastet sig over denne del. Desværre har de glemt en anden og meget væsentlig faktor, som er af vital betydning for holdsportsspil, nemlig medspillernes kunstige intelligens. For hvem gider være på hold med en flok tabere ? Sådan kan man definere dette spil. Rigtig flot grafik og kanongod lyd men et rigtig ringe gameplay! Det positive først! Der er et hav af flotte animationer i spillet. En af de første jeg faldt over var målmandsspillet, hvor denne del er blevet forbedret meget i forhold til andre spil i genren. Nu er målmanden i stand til at foretage betydelig flere bevægelser og redningsmanøvrer, end jeg nogensinde før har set. Lyseffekterne i selve isen er også virkelig flot lavet og flere gange minder det meget om et rigtigt isstadium med jublende fans og farvestrålende bannere. Godt arbejde! Lydsiden er også rigtig godt gennemarbejdet og igen er det de små detaljer, der slår igennem. Her er det ´spillerlydene´ når der skøjtes, skydes og flæskes - altså når man går i infight med sine modstandere. De umiskendelige lyde af, når to spillere ramler sammen med høj fart og begge udstøder "oouugghhff" kan man næsten fornemme hvor ondt det lyder til at gøre.

Dumme holdkammerater
Jeg har spillet en del ishockey på min lille grå og lærte hurtigt hvor vigtigt det er, at man spiller sammen med sine holdkammerater for at splitte et forsvar ad. I ishockey er det endnu mere vigtig end f.eks. fodbold fordi banen er så kort i forhold til fodboldbanen. Hvis man mestrer sammenspillets kunst kan man som regel knuse sin modstander, men hvad nytter det, at man selv er rigtig skrap til denne del, hvis computeren ikke er det. Og ærlig talt, så ved jeg sgu´ ikke hvad 989 har tænkt på i dette spil! Magen til samling retarderede spillere skal man lede længe efter. Selv de mest oplagte muligheder bliver ikke opfattet og det var altså rigeligt til at jeg lynhurtigt bad mine kammerater om at stille op på holdet, så man da i det mindste havde mulighed for verbal afstraffelse for dårligt spil. Kun 8 player mode med 2 multitaps kan forsvares, da man så selv er i kontrol over det meste.

Face Off 99 er bedre end Face Off 98, men det siger nu heller ikke så meget. Jeg vil til enhver tid foretrække NHL 99 fra Electronic Arts og det bør du også gøre!

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Face Off 99 er bedre end Face Off 98.
-
Men det gør ikke nødvendigvis spillet godt.