Jazz Jackrabbit 2
Ligesom vi troede at vi havde set den sidste af de klassiske "siderullende" platform spil, lancere Epic Megagames en fortsættelse af en gammel klassiker.
Ligesom vi troede at vi havde set den sidste af de klassiske "siderullende" platform spil, lancere Epic Megagames en fortsættelse af en gammel klassiker. Det drejer sig om Jazz Jackrabbit 2, og denne gang er Jazz i følgeskab af sin bror, Spaz!!
For dem der ikke er bekendt med Jazz, kan jeg nævne et det er en slags PC er version af Sega´s Sonic the Hedgehog. Den originale Jazz Jackrabbit gav os enestående animationer, i forhold til tidspunktet, og med Epics nye udgivelse må vi forvente en stærkt forbedret udgave, i henhold til den udvikling der har været på spilmarkedet. I 2´eren skal Jazz, i samarbejde med hans bror, igen forsøge at lægge forhindringer for de planer den djævelske skildpadde, Devan, har i tankerne. Denne gang har Devan allieret sig med tiden, og det viser sig hurtigt at kun Jazz & Spaz kan ændre på dette.
Heldigvis fandt jeg hurtigt ud af at Epic har formået at banke JJ 2 op et niveau der passer godt til tidens udvikling. Vi har nu fået Hi-res grafik (320x240 - 640-480 i 16-bit farver), og udmærket Cd-kvalitets musik og effekter er med til at skabe en herlig stemning i spillet. Animationer er helt i top, og spilleren vil se mange sjove detaljer, selv når Jazz ikke er i bevægelse. F.eks., når Spaz ikke skyder rumskibe ned eller udnytter andre af hans fantastiske egenskaber, kan man se ham vente på en lille fugl der vil lande i hans hånd, og synge en sød lille sang. Pludselig laver Jazz en hurtig bevægelse, og sluger fuglen i en mundfuld, og det er bare en af den mange gemte detaljer i spillet!
Gameplayet er også blevet forbedret på mange punkter, i forhold til dets forgænger. Intelligente fjender er I stand til at dukke sig for dine skud, og klippestykker kræver af og til specielle våben for at ryddet fra din vej. Nye elementer som ild og isvåben er også kritiske i vejen til at løse mange af de gåder som Jazz uundgåeligt vil støde på. Til trods for de ændringer som spillet har gennemgået er gameplayet dog stort set det samme, og man skal ifølge min mening være lidt bidt af denne genre for at være tilfreds med det.
Alt i alt, munder Jazz Jackrabbit ud i et spil der til en hvis grad kræver en god portion strategisk planlægning for at opnå total succes.
Meget få spil kommer på markedet med så få fejl som Jazz Jackrabbit 2. Men stadig mener jeg at intet spil er perfekt på dette punkt. F.eks. er der flere af multiplayer funktionerne der kun kan spilles i split-screen mode. Hvilket der efter min mening er en stor mangel. Det skal dog her siges at Battle, Capture (the flag) modes både kan spilles over lokalt netværk og Internettet.
På bundlinien, står Jazz Jackrabbit som et rimeligt godt og underholdende spil der har meget at tilbyde til alle aldersgrupper. Spillet sætter også en tyk streg under, at spil ikke nødvendigvis behøves at indeholde en masse vold og andet godt som det ellers er blevet kutyme i spilbranchen. Mæænnnn.... Efter min personlige mening skal man rimeligt hurtigt slå over på multiplayerfunktionen for ikke at lægge spillet på hylden efter de første baner er blevet gennemført.
Gamereactor Danmark