Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
KKND: Crossfire

KKND: Crossfire

Strategispil er ikke det mest almindelige på PlayStation, men nu er KKND: Crossfire dukket op.

Pas på Krydsild!
Strategispil er ikke det mest almindelige på PlayStation, men nu er KKND: Crossfire dukket op.

Knus, dræb og ødelæg!
KKND står for "Crush, Kill´n Destroy" og det er lige hvad spillet går ud på. Som en stor overraskelse er din verden ved at blive overtaget af fjendtlige styrker og du er det eneste som står mellem dem og total udslettelse. Forhistoriens originalitet er lige til et rent 10-tal.

Red Alert kopi
KKND: Crossfire minder meget om Red Alert hvor man skal manøvrere sine enheder rundt på et stort kort og udslette fjender mens man samler på dyrebare mineraler. Disse skal man benytte til at opbygge sin hær som kan bestå af alt fra små fodfolk til store tanks og endda også uhyggeligt effektive kæmpeskorpioner. Der er bare lige den hage ved det hele, at fjenden har nogle tilsvarende monstre i sin hær ... du er ikke alene. Spillet styret ved, at man bevæger sine enheder rundt og giver dem forskellige ordrer mens man hele tiden skal beskytte sine bygninger og forsvarsværker skal opbygges langs fronten.

Overskuelig styring bliver nemt uoverskuelig
Når man starter en bane er det nemt at overskue sine enheder og styringen med gamepad er nem og smertefri. Men senere når fjenden kommer væltende bliver det hele uoverskueligt. Hurtigt skal man skifte mellem forskellige steder på kortet og hele tiden skal man holde øje med, at sine egne enheder kan holde skansen og ikke bare begynder at gå hen mod fjendens lejr midt i kampens hede. Et fejl som hurtigt kan koste dig dyrt og måske endda også et nederlag.

Gnidret grafik gør overskueligheden svær
På grund af den meget gnidrede grafik er det sommetider svært at se, hvilken type af enhed man styrer og det er også sommetider svært under en kamp at hitte ud af, om det er sine egne eller fjendens enheder man styrer. På trods af de ganske små enheder i spillet er grafikken gennemgående ganske udmærket, men enhederne burde være bedre når det er så svært at se forskel. Baggrundene og selve banen er ganske udmærkede og tilpasses med en stemningsfuld lydside med masser af gode eksplosioner og andre lækre lydeffekter.

Red Alert om igen
Der er desværre ikke så meget nyt i KKND: Crossfire i forhold til Red Alert. Nye enheder, landskaber og enkelte finesser er desværre ikke nok til, at gøre spillet til meget mere end hvad Red Alert er. Er man typen som meldte sig ud af samfundet for at spille Red Alert vil der helt afgjort være en stor underholdningsværdi i KKND: Crossfire da man hurtigt lærer spillet at kende og derfor meget hurtigt kommer i gang. Vil man derimod gerne prøve strategispil for første gang, anbefales det at man finder Red Alert på tilbud eller brugt og investerer i dette først.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Hvis du er fan af strategi spil og ikke har fået nok af Red Alert.
-
Der er desværre ikke så meget nyt i KKND: Crossfire.